Slå et slag for kuglerne - tre klubber fortæller

31/05 - 2017 | Henriette Krøyer

Hvert år rammes mere end 16.000 mænd af kræft. Det er lige så mange kræfttilfælde som hos kvinderne, men mænds overlevelse er dårligere end kvindernes, og flere overlever i kortere tid. Kræft er den største dødsårsag blandt mænd i Danmark.

"Slå et Slag" er en landsdækkende turnering for alle golfspillere med gyldigt DGU-medlemskab tilmeldt en golfklub. Kræftens Bekæmpelse er ansvarlig for kampagnen, som samler ind til ”mand det nytter” i år - Kræftens Bekæmpelses arbejde med mænd og kræft.

"Slå et Slag for kuglerne" er en sjov og festlig dag, men samtidig er den meget speciel, da den sætter fokus på en forfærdelig sygdom. Turneringen, der både kan afholdes som en klubturnering eller i en klub i klubben, er med til at styrke sammenholdet blandt spillerne i klubben, og derfor håber Dansk Golf Union og Kræftens Bekæmpelse på stor tilslutning til turneringen, som alle klubmedlemmerne har mulighed for at deltage i.

Der er to hovedpræmier på højkant til de klubber, der samler mest ind:

Hovedpræmie 1Vinder et foredrag med Lars Christiansen
Hovedpræmie 2: Vinder er regelarrangement fra Oswald Academy

For at bidrage med inspiration til netop jeres velgørenhedsmatch, har vi foretaget en rundringning til 3 meget aktive golfklubber, som igen i år er på banen med deres støtte og opbakning til Kræftens Bekæmpelses kampagne, for at høre hvordan de i år afvikler turneringen.

Læs de tre klubbers erfaringer i denne klubcase-historie og se hvad din klub kan gøre.