At spille sig til handicap 54

26/02 - 2021 | Nick Hüttel Olesen

Når en begynder meldes i ind i klubben, anbefales det at medlemmet sættes til at være "WHS Begynder"

 

Ved at oprette et nyt medlem som WHS begynder sker der én ting, nemlig at spilleren får en kunstig score med et handicapresultat på fx 72,0 lagt i sit scorearkiv. 

Hvor højt et handicapresultat (fx 72,0) denne første kunstige score får, afgøres af indstillingen for oprettelse af nye medlemmer. 

 

 

Der beregnes et handicap på baggrund af denne ene runde og da et handicap højst kan være 54,0 er det begynderens nye handicap før den første spillede runde.

Spilleren har altså handicap 54,0. 

Dog har begynderen nu også et mål for sin reelle spillestyrke - nemlig det laveste handicapresultat som der har været spillet til - i dette tilfælde 72. 

 

 

Spilleren vil på sin GolfBox profil altid kunne følge med i hvad det laveste handicapresultat er, mens handicappet forbliver på 54,0. Det fremgår af bjælken med Laveste HCP resultat

Når spilleren går ud og spiller sin første runde så sker det fra handicap 54,0. 

 

1. Scorekort

Med et handicap på 54,0 beregner GolfBox et spillehandicap som fordeles på scorekortet.

Da spilleren ikke endnu kan spille til sit handicap på 54,0 opnås ikke mange point (17). MEN når scoren tastes ind, ses det at rundens handicapresultat er 69,9. 

Spillerens Laveste handicapresultat er nu 69,9 og spilleren kan konstatere at der er sket en forbedring i forhold til den tidligere kunstige spillestyrke på 72. Handicappet er stadig 54,0 da det ikke kan være højere. 

 

2. Scorekort

Spilleren der stadig har handicap 54,0 (og et laveste handicapresultat/spillestyrke på 69,9) og får selvfølgelig samme antal tildelte slag som på første scorekort. 

Spilleren har forbedret sig og spiller nu lidt bedre. Dog stadig få point og markant over handicap 54,0. De opnåede 21 point svarer ved indtastning til et handicapresultat på 66,5. 

Spillerens Laveste handicapresultat er nu 66,5 og spilleren kan konstatere at der er sket endnu en forbedring i forhold til den tidligere spillestyrke. Handicappet er stadig 54,0 da det ikke kan være højere. 

 

3. Scorekort

Spilleren har forbedret sig igen og spiller lidt bedre, og opnår nu 26 point. Det svarer ved indtastning til et handicapresultat på 62,3. 

Spilleren følger således løbende med i sin udvikling mod faktisk at kunne spille til sit handicap på 54,0

 

Spillerne opnår dog stadig få point, og oplever dermed ikke som spillere med under 54, at kunne måle om der spilles bedre end handicap ved at opnå 36 eller flere point. Ligeledes vil begynderen ikke kunne vinde en stablefordpoint turnering.

HVIS klubben ønsker at nybegyndere med spillestyrker over 54 skal kunne vinde i turneringer, er det en MULIGHED at begynderudvalget tillader et højere spillehandicap i en turnering. At der spilles med forhøjede handicaps for dem der ikke kan spille til 54 endnu. Det sker ved at udvalget inden en given turnering retter spillerens handicap I TURNERINGEN til den reelle spillestyrke - nemlig det laveste handicapresultat. 

 

Når handicappet således sættes til det laveste handicapresultat på 62,3, beregnes der I TURNERINGEN et højere spillehandicap der svarer hertil. I turneringen vil spilleren således få tildelt flere slag og vil kunne konkurrere på lige vilkår med andre i turneringen der har andre spillestyrker/handicaps. 

GolfBox beregner jo hvor mange ekstra slag der skal til så der er ikke behov for en konverteringstabel (der jo naturligt stopper ved 54). Men hvis klubben alligevel ønsker at have en tabel der viser slag i forhold til laveste handicapresultat, så kan klubben lave det selv ved at hente et excelark her

I vores eksempel ser scorkortet for spillerens turneringsrunde såldeds ud:

 

4. Scorekort

Spilleren får tildelt slag fra sit forhøjede handicap, og scorer I TURNERINGEN 40 point og vinder til sin store glæde. Spilleren har nemlig spillet markant bedre end et handicap på 62,3 og er derfor den fair vinder. 

Når selv samme scorekort bliver sendt videre til handicapregulering og spillerens scorearkiv så sker det selvfølgelig med spillerens rigtige handicap på 54,0, og som det ses svarer det reelt til 30 point. En score som spilleren ikke ville kunne have vundet med. 

4. scorekort til handicapregulering

De 30 point svarer ved indtastning til et handicapresultat på 58,9, og spilleren har således forbedret sig endnu engang, og nærmer sig de 54. 

 

Spilleren kan således løbende følge med i sin udvikling og se scores blive bedre i sit scorearkiv. Desuden noteres altid hvad det laveste handicapresultat er som et udtryk for den reelle spillestyrke. 

 

 

5. scorekort

Spilleren udvikling fortsætter og der opnås nu 34 point. Det svarer ved indtastning til et handicapresultat på 55,6. 

Havde dette været spillerens eneste runde ville handicappet ifølge Regel 5.2a blive beregnet som det laveste handicapresultat fratrukket 2

 

 

Det vil sige at spilleren nu reelt har krydset grænsen til handicap 54. 

Nå det opnås sker der 2 ting: 

For det første fjernes "WHS Begynder" markeringen fra spilleren. 

For det andet sættes alle scores før den sidste der krydser grænsen, til at være ikke-tællende. Det sikrer at der reelt kun er een score i scorearkivet. 

Når der så beregnes et nyt handicap på et scoreakriv med een runde med et handicapresultat på 55,6 opnår spillerne et nyt handicap på 53,6. Tillykke med dit nye handicap og at din spillestyrke og handicap nu stemmer overens. 

 

Herfra udvikler spillernes handicap sig som for alle andre.