Foto: Morten Johansen

Foto: Morten Johansen

Foto: Morten Johansen

Swedish open for Disabled 2018

09/08 - 2018 | Henriette Krøyer

Swedish Open er en af de prestigefyldte internationale turneringer i Europa, og i år stillede seks danske spillere op med støtte fra Dansk Golf Union, Parasport Danmark og Paragolflandsholdets to sponsorer Trackman og speditionsfirmaet H. Daugaard.

Turneringen blev spillet lidt nord for Stockholm på Lindö GK bane og havde 53 spillere til start. For første gang var turneringen ikke kun forbeholdt spillere med fysiske handicap (kategori 1), idet der også var en række for spillere med diverse former for udviklingshandicap, autisme og beslægtede diagnoser (kategori 2). Dette nye initiativ vil også blive gennemført i de andre europæiske EDGA-godkendte turneringer fremover. Det vil betyde flere store udfordringer for vore danske spillere fremover og gode muligheder for flere danske sejre, idet vore spillere holder et højt internationalt niveau.

I niveau kategori 1 turneringen var Danmark repræsenteret af Rasmus Løt fra Kalø Golf Club som stillede op i B-rækken (hcp. 4,5-11,4 / slagspil uden hcp.). Han nåede ikke helt sit sædvanlige niveau og hans score på 166 slag rakte til en 6. plads. Men Rasmus er trods alt kun 16 år og fik hentet vigtig international erfaring, som kan være med til at sikre ham mange flotte resultater i de kommende år.

I kategori 2 turneringen var der fem danske spillere med. De spillede slagspil med hcp. og her triumferede Christian Strøm fra Helsingør Golf Club. Med en nettoscore for de to runder på 143 slag fik  han lige akkurat hevet sejren hjem - ét slag bedre end det svenske stortalent Matilda Jonsson på 15 år, som er så god at hun konsekvent stiller op i herrerækken. 

 

For de øvrige danske spillere blev placeringerne;

Troels Højbjerre, Helsingør Golf Club nr. 5
Casper Holst, Christensen Mollerup Golf Club nr. 11
Tom Petersen, Helsingør Golf Club nr. 13
Morten Ridder Johansen, Søllerød Golfklub nr. 14

Resultater og hulscores kan hentes på;

https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/competition/1470128/leaderboard/1562163

 

På gruppefotoet, hvor Tom desværre mangler, ses fra venstre Casper, Morten, Rasmus og Christian.