Tilmelding af ranglisteturneringer 2017

21/09 - 2016 | Steven Errebo

DGU's turneringsplan for 2017 er klar og offentliggjort, og skal nu have tilføjet klubranglisteturneringer.

Alle klubber som I 2016 har afholdt en ranglisteturnering er via mail blevet indbudt til at melde deres ønsker for 2017 ind til DGU.

De klubber som ikke har reageret på dette eller evt. nye klubber som ønsker at afholde en ranglisteturnering i 2017, bedes maile deres ønske til Thomas Hartwich hurtigst muligt.

De ønsker som bliver indberettet opdateres løbende på en grafisk oversigt over turneringsplanen for 2017.

KRITERIERNE FOR TILDELING AF DATOER ER DE SAMME SOM SIDSTE ÅR:

- Der kan ikke ligge en Herre/Dame ranglisteturnering på samme side af bæltet på samme dag.

- Der kan ikke ligge en Junior/Ynglinge ranglisteturnering på samme side af bæltet på samme dag.

- Der kan ikke ligge ranglisteturneringer på dage med konkurrerende DGU turneringer

- Ønsker flere klubber den samme dag vil de involverede klubber blive bedt om at finde en intern løsning. Dog vil klubber som ønsker at bibeholde deres 2016 termin så vidt muligt få lov til dette.

Vi vil derfor bede jer snarest muligt og inden d. 30. september 2016 at melde jeres eventuelle ønsker til en ranglisteturnering ind for 2017, tak.

Læs mere om KRITERIER FOR TÆLLENDE TURNERINGER 2017 her.

 

Kontakt:

Thomas Hartwich

Mail: thh@dgu.org