Tilmelding af ranglisteturneringer 2019

03/10 - 2018 | Henriette Krøyer

Dansk Golf Unions turneringsplan for 2019 inkl. ranglisteturneringer er offentliggjort, og vi vil nu gerne hurtigst muligt høre fra klubber som også ønsker at afholde en ranglisteturnering(er) i 2019 og hvornår (gerne med alternative datoer). 

Alle klubber som i 2018 har afholdt en ranglisteturnering er allerede blevet spurgt via mail, om de vil holde fast i deres ranglisteturnering, og de er lagt ind i DGU’s turneringsplan for 2019.


Se DGU’s turneringsplan for 2019 her


De klubber som ikke har reageret på dette eller evt. nye klubber som ønsker at afholde en ranglisteturnering i 2019, bedes maile deres ønske til Thomas Hartwich hurtigst muligt på thh@dgu.org

Kriterier for tildeling af datoer er de samme som sidste år:

  • Der kan ikke ligge en Herre/Dame ranglisteturnering på samme side af bæltet på samme dag.
  • Der kan ikke ligge en Junior/Ynglinge ranglisteturnering på samme side af bæltet på samme dag.
  • Der kan ikke ligge ranglisteturneringer på dage med konkurrerende DGU turneringer
  • Ønsker flere klubber den samme dato vil de involverede klubber blive bedt om at finde en intern løsning.
  • Dog vil klubber som ønsker at bibeholde deres 2018 termin så vidt muligt få lov til dette.


Se DGU’s turneringsplan 2019 grafisk her


Vi vil bede jer om snarest muligt og senest d. 14. oktober 2018, at melde jeres eventuelle ønsker til en ranglisteturnering i 2019 til Thomas Hartwich på mail thh@dgu.org