Tilmeldingen til Holdturneringen er åben

10/02 - 2021 |

Holdturneringen er for alle spillere under 25 år med handicap på 53,9 og lavere.

Der spilles i 3 rækker

  • U16 A for spillere født i 2006 og senere og med handicap fra 25,1 og højere
  • U16 Mesterrækken for spillere født i 2006 og senere og med handicap på 25 eller lavere
  • U25A rækken for spillere født i 1997 og senere

 

Der spilles hulspil over 9 huller på hverdage, 2 singler og en foursome. 
Der spilles i puljer af op til 4 hold der hver møder hinanden i en ude og en hjemmekamp. Efter de indledende puljekampe går puljevinderne videre til eventuelle mellemrunder og senere landsdelsfinaler og finaler

I holdturneringen er der plads til alle, og fokus er derfor også på gode oplevelser, fælleskab og naturligvis også konkurrence.
Mange gode venskaber på tværs af klubberne er gennem årene skabt via matcherne i DGU’s holdturneringer.

Der er meget mere information om turneringen på turneringens hjemmeside som man kan finde via dette link.

Her kan man bl.a. læse, at man godt kan deltage i Holdturneringen selv om man spiller på et hold i Danmarksturneringen eller Danmarksturneringen for ungdom. Og også læse om vores dispensationsordninger for spillere under handicap 25 til at spille med i U16 A rækken.


Er du junioransvarlig i en klub, så kan du tilmelde hold til Holdturneringen via dette link

 

VI skal have klubbens tilmelding senest 1. marts kl 12:00