Vi gentager succesen fra 2017 med kurser i sociale medier

18/12 - 2017 | Henriette Krøyer

Der var generelt set stor begejstring for vores kurser i klubbernes brug af sociale medier, da vi afholdt dem i begyndelsen af 2017. Mange af klubberne har løftet evnerne på sociale medier betragteligt, men vi vil selvfølgelig gerne højere.

Derfor afholder vi i begyndelsen af 2018 fire kurser, hvor vi vil følge op på sidste års kurser og bygge på den allerede opbyggede viden.

Kurserne vil, udover opfølgning, også bestå af undervisning og gruppearbejde og vidensdeling klubberne imellem. 

Det bliver Andreas Hartø, kommunikationskonsulent, der kommer til at stå for kurserne, og kurserne bliver spredt ud over danmarkskortet.

Det er mest hensigtsmæssigt, hvis deltagerne på kurserne også er dem, der står for klubbens sociale medier.


Se datoer og kursussteder

Prisen for deltagelse er 125,-, der dækker fortæring om aftenen.