Vi introducerer hole-in-one liste

14/09 - 2017 | Henriette Krøyer

Efter en del års pause genindfører vi sammen med C More registrering af jeres medlemmers holes-in-one.

Når et klubmedlem har lavet hole-in-one (HIO) kan klubben registrere det på danskgolfunion.dk: hio-registrering 

Husk: I skal kun registrere egne hjemmeklub-medlemmer. Ikke holes-in-one lavet af gæstespillere.

 

Alle holes-in-one lavet i 2017 og fremad kan registreres. Derudover skal nedenstående krav være opfyldt.

 

Hjemmeklubben kan registrere holes-in-one, når følgende betingelser er opfyldt:

  1. HIO skal være udført på en dansk bane, som opfylder DGU´s optagelseskriterier, herunder mindst ni huller, mindst ét par 4 hul og en samlet længde fra gult teested for ni huller på mindst 1.375 meter.

  2. skal finde sted under normalt spil af en runde på 9 eller 18 huller

  3. der skal være spillet med en medspiller/markør, eller slaget skal være overværet af et vidne

  4. slaget skal være det første slag på hullet, Det vil sige, at hole in one med en ny, eller provisorisk bold ikke anerkendes

  5. slaget skal være slået til den ordinære green fra et af de ordinære teesteder, eller fra et af klubben afsat provisorisk teested, som dog ikke må ligge mindre end 80 meter fra green eller 90% af hullets ordinære længde for huller under 80 meter.

  6. for runden skal et scorekort være korrekt udfyldt og underskrevet af spiller og markør eller påtegnet af vidnet

 

Når registreringen er fuldendt, modtager medlemmet fra Dansk Golf Union via hjemmeklubben et brev indeholdende en individualiseret bagmærke, et diplom og en kode til tre måneders gratis C More abonnement. 

Alle registrerede holes-in-one kan ses på Golf.dks C-More Hole in one listen.

 

Kontaktperson:
Jesper Skotte
Salgsdirektør i DGU Erhverv
Mail: jsk@dgu.org
Mobil: 3050 2685