Vil du være golfsportens ansigt?

23/08 - 2017 | Henriette Krøyer

Vi søger personer i alle aldre som ønsker at være statister og golfsportens ansigt.

 

Dansk Golf Union ønsker at skabe et fotoarkiv af golfrelaterede billeder, som vi kan bruge til hjemmeside, sociale medier, plakater og artikler m.m. - og som også golfklubberne kan gøre brug af til deres aktiviteter.

Vi har hyret en af Danmarks bedste fotografer til opgaven og på dagen vil du sammen med en række andre golfspillere i forskellige aldre blive fotograferet i kendte golf-situationer, enkeltvis og i grupper.

Du behøver ikke være god til golf, men du skal kunne udstråle en smittende glæde.

Fotograferingen foregår den 5. september i en golfklub i Københavnsområdet. Du skal kunne afsætte min. tre timer i tidsrummet 9-18.00.

Vi har brug for både mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

 

Sådan tilmelder du dig!

Ønsker du at være med, så send en mail til hkr@dgu.org sammen med dit navn, alder og et par vellignende fotos senest den 28. august.

Da vi har brug for personer i bestemte aldre/køn, kan vi ikke garantere at alle kan være med. Alle vil få besked om hvorvidt de er med eller ej så hurtigt som muligt.

Vi kan desværre ikke betale dig for indsatsen, men du vil få to dusin Titleist bolde som tak for hjælpen.