Webinar om annoncering på sociale medier ved Golfens Dag

05/04 - 2018 | Henriette Krøyer

Golfens Dag er lige om hjørnet og ligesom sidste år, så giver Dansk Golf Union et tilskud til klubbens annoncering på sociale medier. I år har vi fordoblet beløbet, så hver klub nu kan annoncere for 1.000 kr. på sociale medier. For 1.000 kr. kan man nå ud til ca. 15.000 mennesker og mon ikke nogen af dem kan lokkes til at dukke op på Golfens Dag?

Sidste år var der ikke mange klubber, der gjorde brug af støtten. For at flere klubber gør brug af støtten i år, så afholdt Andreas Hartø d. 4. april et webinar, der omhandlede netop annoncering på sociale medier. I webinaret kom han omkring den “simple” og mere grundige annoncering på både Facebook og Instagram.

Webinaret blev optaget så nu får du også chancen for at se det, så du kan være bedst muligt klædt på til at promovere Golfens Dag i DIN klub.


Tidsoversigt for webinaret:

00.00-02.02: Introduktion
02.02-13.22: Boost af opslag
13.22-15.02: Spørgsmål til boost
15.02-40.59: Intro til annonceadministrator
40.59-43.19: Hvor finder jeg kvitteringen?

 

Link til download af webinar (udløbet 10. april)