Submitted by Anonymous (not verified) on
Kort er godt shortgame_site.jpg

Invitation til DM i DGU Short Game 2023

Dato: Søndag 1. oktober 2023
Sted: Odense Eventyr

Velkommen til det første DM i Short Game.
I 2022 afprøvede vi for første gang de nye short game materialer og det nye DM turneringsformat. Her deltog 65 glade golfspillere og derfor har vi i år gjort plads til, at endnu flere kan være med. Der er nu plads til 96 deltagere, 48 i DM-rækken og 24 i hhv. A og B-rækken.

Link til tilmelding i Golfbox
 

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage - man skal have et DGU nummer, et hcp og kunne komme rundt på en golfbane. Turneringen er inddelt i 3 rækker:

  1. DM-rækken (48 pladser): Alle kan tilmelde sig. Udtagelse er laveste hcp først.

  2. A-række ( 24 pladser): Alle der har hcp 10,1-25,0. Udtagelse er først til mølle

  3. B-række ( 24 pladser): Alle der har hcp 25,1-54,0. Udtagelse er først til mølle

Tilmelding i flere rækker 
Ved tilmelding er det muligt at tilmelde sig både DM-rækken og A-rækken samtidig. Man skal bare huske at angive hvilken række, man foretrækker ved tilmelding. Ved overskydende pladser i en række, fordeles de således:

  • Ledige pladser i DM-rækken fordeles ligeligt imellem A og B-rækken. OBS!

  • Ledige pladser i A-rækken går først til DM-rækken og så til B-rækken

  • Ledige pladser i B-rækken går først til DM-rækken og herefter til A-rækken

Tilmeldingen er åben fra onsdag d. 5. juli kl. 12.00.
Deadline for tilmelding er onsdag d. 20/9 kl. 12 og startlisten laves umiddelbart herefter.

Link til tilmelding i Golfbox ( tilmeldingsgebyr kr. 200,- DKK)

Lidt om turneringen:

  • Alle går en 9-hullers runde og spiller 2 x 8 Short Game øvelser i træk

  • Der spilles fra 2 sæt tee-steder, et svært og et lidt lettere

  • Der spilles fortrinsvis i 2-bolde med 10 min. interval imellem

  • Der kan sættes tidsgrænse på udvalgte øvelser, så tidsplanen overholdes 

  • Rundens varighed er ca. 2-2,5 time i alt

  • I DM-rækken kåres vinderen som Danmarksmester i Short Game 2023

  • Der er præmier til de 3 bedste spillere i hver række

  • Præmieoverrækkelsen foregår rækkevis

Short Game konkurrencer og gratis Pay and Play
DM Short Game 2023 er først og fremmest en turnering, men derudover inviterer vi alle spillere og gæster der kigger forbi, til at deltage i små short game konkurrencer, der vil finde sted rundt omkring på anlægget.

Odense Eventyr tilbyder desuden en gratis runde på deres fine 9 hullers Pay and Play bane, hvis man skulle have tid til overs.

OBS! Ryder Cup turneringen (De 12 singler) vil dagen igennem blive vist på et stort fjernsyn oppe i et lokale ved restauranten på 1. sal, hvorfra man også kan se ned på golfbanen. 

Kontaktperson DGU Short Game:
Turnerings- & udviklingskonsulent, Tanja Lewis på mail taw@dgu.org eller på tlf. 4326 2708.