Submitted by thj on Fri, 05/12/2023 - 14:20
short game

DGU Short Game - Order of Merit starter mandag d. 15. maj

12/05-2023

I dag vil vi gerne invitere samtlige golfklubber til at deltage i dysten om at blive Årets Short Game klub 2023. DGU Short Game Order of Merit ranglisten, som er den man skal ende øverst på, åbner op for indtastning af DGU Short Game runder fra mandag d. 15. maj.

Sæsonen i år løber helt frem til søndag d. 29. oktober - så alle kan nå at komme med på short game-vognen og dyste om en af de 3 øverste pladser, som alle giver gode præmier til fordel for juniorarbejdet i klubben.
 

Læs mere om DGU Short Game Order of Merit ranglisten her

 

No more spray - nye materialer

I de senere år har vi prøvet at finde en alternativ baneopsætning af DGU Short Game øvelserne, hvor man kunne undlade at spraye cirkler omkring hullerne på green. Vi har nu fundet frem til en løsning, hvor vi i stedet for at spraye, bruger målebånd i farver til opmåling af afstanden til pinden. 

Det giver bl.a. følgende fordele:

  • Ingen spray på greens: Det gør det nemmere at flytte hullerne/banen efter behov.

  • Meget hurtig baneopsætning  - uden spray eller ringe. Det hele kan sættes op på 10-15 min. og pilles ned endnu hurtigere.

  • Farvestrålende målebånd og nye matchende scorekort, som gør det nemt for spillere i alle aldre hurtigt at afkode sine point og evt. bonuspoint.

Læs mere om DGU Short Game her - inkl. bestilling af Short Game tasken med alle materialer

 

Nem adgang til elektronisk indtastning

Vi har også ændret på måden scores skal indtastes til ranglisten. I stedet for at det skal indtastes i Golfbox via en administrator, kan spillerne nu selv klare det via en app eller en computer. Der findes også et særligt link til turneringsledere eller andre, der skal indtaste mange scores på en gang.

Læs mere om indberetning af scores her


Kontakt vedr info og Short Game tasken

Turneringskonsulent
Tanja Lewis
Mail: taw@dgu.org