Golfreglernes Regel 33-4 kræver at “Komitéen skal offentliggøre et register, hvoraf det fremgår, på hvilke huller handicapslag skal gives eller modtages”

For at ensrette handicapnøglerne på tværs af klubber anbefales det at fordelingen sker med følgende overvejelser:

  • Det er en fastslået kendsgerning, fordelingen af handicapnøgler næsten ingen indflydelse har på Stableford resultat, og derfor på handicap justeringer.
  • Det er af afgørende betydning i hulspil, at tildelte slag for alle handicapforskelle, fordeles jævnt over de 18 huller
  • Det opnås bedst ved at tildele de ulige nummererede nøgler til de første 9 huller (alternativt de sværeste) og de lige nøgler til de bagerste 9 huller. I DK skal handicapnøgler fordeles med lige og ulige på hver sin sløjfe. Alle ulige handicapnøgletal skal være på de første 9 huller, medmindre de sidste 9 huller er markant sværere for højhandicapspilleren, end de første. I så fald tildeles de sidste 9 huller de ulige handicapnøgletal.
  • Et huls sværhedsgrad i forhold til par er en faktor i fordelingen af nøglerne
  • Sværhedsgraden af et hul kan afgøres enten gennem bogey ratingen eller ved at sammenligne de gennemsnitslige scores.
  • Handicapnøglerne bør være ens for alle tees og for herrer og damer
  • Spilleren som skal have tildelt slag har generelt brug for det første slag på det sværeste par 5, og herefter på det sværeste par 4 efterfulgt af de andre par 5 huller. Herefter kommer par 4 huller og endeligt par 3 huller.

Et meget svært par 3 hul kan dog komme før et par 4. Svære huller er generelt par 5 huller som ikke kan nås i 3 eller par 4 huller som ikke kan nås i 2 for gennemsnitsspillere.

Tildelingen af handicapnøgler kunne gøres på følgende måde:

  • Del de 18 huller i 6 grupper af 3 huller: 1, 2, 3 og 4, 5, 6 osv.
  • Handicapnøgle 1 til 4 placeres ikke på hul 1, 2, 3, eller 16, 17, 18
  • Totalen for de 6 grupper bør være mellem 27 og 30
  • Alle ulige placeres på for-ni og lige på bag-ni
  • Undgå nøgle 1 til 6 på tilstødende huller

Eksempel:

  • Tildel nøgle 1 til det sværeste af hul 7, 8, og 9
  • Tildel nøgle 2 til det sværeste af hul 13, 14, og 15
  • Tildel nøgle 3 til det sværeste af hul 4, 5, og 6
  • Tildel nøgle 4 til det sværeste af hul 10, 11, og 12
  • Tildel nøgle 5 til det sværeste af hul 1, 2, og 3
  • Tildel nøgle 6 til det sværeste af hul 16, 17, og 18.
  • Tildel nøgle 7 til 12 jævnt over de 6 grupper (nøgle 7 behover ikke at blive placeret i gruppe 7, 8, og 9)
  • Tildel nøgle 13 til 18 på samme måde

Når klubben modtager en ny rating medfølger et forslag til fordeling af handicapnøgler som er baseret på en automatisk udregning af to faktorer:

  1. Hullets bogey rating (relativt inden for de 9 huller det er en del af)
  2. Hullets længde (relativt inden for de 9 huller det er en del af)

Det udsendte forslag følger således ikke alle anbefalingerne herover da det ikke er muligt at automatisere.

Har du brug for mere hjælp med dette?
Læs vejledninger til Spillere og Klubber her

Var dette nyttigt?

Ja Nej
Du har angivet, at dette emne ikke var nyttigt for dig...
Efterlad venligst en kommentar og fortæl os hvorfor? Tak!
Tak for din feedback.