BESKRIVELSE

Inviter de deltagerne børn og unges forældre ud i klubben til fællesspisning og hygge den dag i afslutter Juniorugen (middag eller aften). I forbindelse med en fællesspisning får både børn og voksne mærket det sociale miljø, jeres golfklub besidder. Det er afgørende for børn såvel som voksne, at de fritidsaktiviteter man kaster sig ud i skaber nogle gode relationer – derfor er det også en god måde at introducere forældrene til det miljø, jeres golfklub vil kunne tilbyde deres barn. Ligeledes får man også etableret et ”mini” netværk, som man eventuelt kan udbygge, hvis golfen fænger ens barn.

Sørg for at planlægge et godt program, tænd evt. op i grillen og lad forældrene medbringe deres eget kød. Engager jeres restaurant, få dem til at lave nogle salater og lad forældre og børn købe drikkevarer i restauranten. På den kan I holde priserne lave for familierne og samtidig skabe en lille smule omsætning for jeres restaurant. Husk også, at det kan være en reklameplatform for restauranten, der får besøg af potentielle fremtidige gæster.

Kombiner evt. fællesspisningen med en aktivitet, som de deltagende børn og unge kan lave med sine forældre og på den måde vise dem, hvad de har lavet i dagene i golfklubben. Det kunne f.eks. være en puttekonkurrence. Har man i dagens løb spillet en turnering, så hold også gerne en lille præmieoverrækkelse efter maden.

Husk at være godt repræsenteret ved spisningen, hav materialer om det at være junior i jeres klub klar, vær klar til at svare på spørgsmål og hav et tilbud klart så der kan meldes børn ind med det samme, se mere under opfølgning på juniorugen.  

AKTIVITETEN KAN TYPISK BYGGES OP PÅ FØLGENDE MÅDE:

  • Velkomst og lille introduktion til hvad børnene har lavet under Juniorugen
  • Introduktion af lille aktivitet som børnene kan lave med deres forældre
  • Fællesspisning. Lad børnene gå til og fra bordet og lege på de omkringliggende arealer
    p((. – Vær godt repræsenteret og forberedt på at besvare spørgsmål, udlevere materialer og lave indmeldelser
  • Præmieoverrækkelse og fælles afslutning