BESKRIVELSE

Det korte spil udgør over halvdelen af de slag, der slås på en golfrunde, og derfor er det også vigtigt at få en introduktion til denne del af spillet. Det handler om at få en fornemmelse af korte slag, og det er en god mulighed for at skabe nogle tidlige successer hos de nye børn og unge, fordi det i starten er lettere at få ram på bolden i det korte spil.

Det anbefales at have en overordnet træneransvarlig tilknyttet aktiviteten – det kan være klubbens træner – som har et program klar og instruerer de nye børn og unge. Derudover kan I med stor fordel inddrage frivillige hjælpetrænere, elitespillere, egne juniorer etc. som hjælpere under træningen. De kan være med til at skabe tryghed, nærvær og opmærksomhed på det enkelte barn, selvom der er mange, der skal have hjælp. Kan I inkludere nogle unge frivillige, kan det være lettere for nye børn og unge at relatere og lære golfen.

Afslut evt. med nogle sjove lege eller små konkurrencer hvor man f.eks. kan vinde en flødebolle, for at gøre det lidt uformelt og sjovt. Det kan være med til at skabe nogle sociale relationer og bygge godt op til resten af jeres aktiviteter under Sjov Sommergolf. Inkluderes træneren i planlægningen og gennemførelsen, er han uddannet og har en stor viden og kendskab til øvelser fordelt på alder og niveau. Til inspiration se også forskellige sjove øvelser i det korte spil der kan kombineres med basis øvelser på indspilsgreen. Der kan også findes nogle gode basale øvelser i DGU Short Game som kan bruges, og hvis I har planlagt at gennemføre DGU Short Game som aktivitet i løbet af jeres Sjov Sommmergolf, kan de deltagende børn og unge også få et lille forhåndskendskab til øvelserne, hvis de introduceres allerede tidligere som her.

AKTIVITETEN KAN TYPISK BYGGES OP PÅ FØLGENDE MÅDE:

  • Fælles sjov opvarmning
  • Fælles intro til det det korte spil
    p((. – Forklar og demonstrer hvad de skal øve
  • Lad deltagerne prøve øvelserne (max 60 min)
    p((. – Vær nærværende
    p((. – Hjælp med at forklare
  • Fælles afslutning (kombinér evt. med sjov aktivitet)