BESKRIVELSE

De kære bedsteforældre er kendte for at træde til, når forældrene har svært ved at få tiden til at slå til. Dermed er der sikkert også mange, der i skolernes sommerferie træder til, så barnebarnet ikke skal bruge en uge i institution.

“..Men hvad skal man lave?” I Trehøje Golfklub fik man for nogle år siden den idé at lade golfspillende bedsteforældre tage børnebørnene med på golfbanen nogle dage i efterårsferien – hvor nogle forældre heller ikke har ferie.

Det er en genial måde at introducere den kommende generation for golfsporten, og det viste sig også at blive en stor succes, hvor 88 bedsteforældre med børnebørn deltog fordelt over tre dage.

”Bedsteforældre” er en stor ressource i mange golfklubber, som man kan udnytte til at rekruttere nye juniorer. Samtidig kan denne aktivitet også skabe stor værdi for klubbens deltagende ”bedsteforældre”, som får en masse kvalitetstid og gode oplevelser med deres børnebørn.

Overvej at udnytte ”bedsteforældres” store netværk og åbn op for, at det ikke kun er klubbens medlemmer, der kan deltage med deres børnebørn, men lad alle bedsteforældre, der har interesse, deltage. Få f.eks. klubbens medlemmer til at dele et Facebookopslag, der inviterer bedsteforældre til at tage deres børnebørn med på golfbanen i uge 31.

TIP