Spilleformat | Type af runde | Antal huller | Antal huller |
---|---|---|---|
Individuelt slagspil | Turnering* / almindeligt spil | 9 | 18 |
Individuelt slagspil – Stableford | Turnering* / almindeligt spil | 9 | 18 |
Individuelt slagspil – Maximum Score | Turnering* / almindeligt spil | 9 | 18 |
*Se Beslutning 2.1a for, hvem der må afholde en tællende turnering: Klik her
*Se Beslutning 2.1a/1 om turneringer, spillet med partner og som holdturnering: Klik her
- Runder spillet inden for spillerens jurisdiktion (se Figur 2.1a). Under hensyn til øvrige bestemmelser i Handicapreglerne:
- En tællende score fra et tilladt spilleformat i spillerens jurisdiktion skal indleveres til handicapformål.
- Runder spillet uden for spillerens jurisdiktion (se Figur 2.1a). Under hensyn til øvrige bestemmelser i Handicapreglerne:
- En score fra et tilladt spilleformat inden for den jurisdiktion, hvor runden blev spillet, er tællende til handicapformål og skal indleveres, selvom spilleformatet ikke er tilladt i spillerens egen jurisdiktion.
- En score fra et spilleformat, der ikke er tilladt inden for den jurisdiktion, hvor runden blev spillet, men som er tilladt inden for spillerens egen jurisdiktion, er tællende til handicapformål og skal indleveres.
- En score fra et spilleformat, der hverken er tilladt inden for den jurisdiktion, hvor runden blev spillet, eller inden for spillerens egen jurisdiktion, er ikke tællende til handicapformål og må ikke indføres i spillerens scorearkiv.
2.1a/1 – Ikke-tællende scores til handicapformål
Nogle spilleformater og scores, spillet under særlige begrænsede turneringsbetingelser, er ikke tællende til handicapformål og må ikke indføres i spillerens scorearkiv.
Den følgende illustration er ikke udtømmende, og hvis spilleren er i tvivl, om en score er tællende, anbefales det, at de undersøger i golfklubben, hvor de spiller eller hos det autoriserede forbund.