For en spiller, der har et Handicap, er maksimum scoren for hvert spillet hul begrænset til en Netto Dobbelt Bogey, beregnet som følger:


(* eller minus handicapslag for en plus-handicapspiller).
(Se Figur 3.1b).

  • En Netto Dobbelt Bogey er lig med den laveste score på et hul, for hvilken en spiller ville opnå 0 Stablefordpoint.
  • Der er ingen begrænsning på antallet af huller på en runde, hvor en Netto Dobbelt Bogey- justering kan bruges.
  • Hvis der i Turneringsbetingelserne (se Regel 7.2a) eller ved brug af Spillehandicapjustering er begrænsninger på antal tildelte slag, bør dette Justerede Spillehandicap kun bruges i turneringen, for eksempel til at bestemme:
    • Placeringer og præmievindere
    • Antal tildelte slag i forskellige spilleformater.

Spillerens fulde, ubegrænsede Spillehandicap skal bruges i forbindelse med alle anvendelser af justeringer for Netto Dobbelt Bogey. Til dette formål afrundes Spillehandicappet til det nærmeste hele tal (se Regel 6.1a/b).

  • Hvor et Spillehandicap beregnes til mere end 54 og en spiller modtager 4 eller flere slag på et hul, er maksimum hulscoren Par + 5 til handicapformål.
  • Justering af en hulscore til en Netto Dobbelt Bogey kan gøres enten:
    • Automatisk, når der indtastes hul-for-hul, eller
    • Af spilleren ved at indlevere en Handicapscore (justeret bruttoscore) for runden (ikke muligt i Danmark).