Et Handicap beregnes på grundlag af de laveste Handicapresultater i scorearkivet. Hvis scorearkivet indeholder færre end 20 Handicapresultater, bruges nedenstående tabel til at bestemme antallet af Handicapresultater, der skal indgå i beregningen og enhver regulering, der skal foretages. Resultatet af beregningen afrundes til den nærmeste tiendedel.

Antal handicapresultater
i scorearkiv
Antal handicapresultater
til brug i beregning
af handicap
Regulering
1 Det laveste -2,0
2 Det laveste -2,0
3 Det laveste -2,0
4 Det laveste -1,0
5 Det laveste 0
6 Gennemsnit af 2 laveste -1,0
7 eller 8 Gennemsnit af 2 laveste 0
9 til 11 Gennemsnit af 3 laveste 0
12 til 14 Gennemsnit af 4 laveste 0
15 eller 16 Gennemsnit af 5 laveste 0
17 eller 18 Gennemsnit af 6 laveste 0
19 Gennemsnit af 7 laveste 0
20 Gennemsnit af 8 laveste 0

Tildeling af det første handicap

Baseret på yderligere beviser om en spillers demonstrerede spillestyrke, kan en Handicapkomité ændre en spillers første Handicap opad eller nedad (se Regel 7.1a).

For følgende spillere kan en Handicapkomité skulle overveje at tildele et Handicap i den lave ende af handicapintervallet:

  • Øvede spillere, der kommer tilbage efter at have været væk fra spillet i en længere periode.
  • Øvede spillere, der ikke før har haft et Handicap.
  • Professionelle spiller, der vender tilbage til amatørstatus.

I sådanne tilfælde skal en Handicapkomité følge de procedurer, som det autoriserede forbund har bestemt, og opnå godkendelse, før der tildeles et Handicap lavere end 2,0 for mænd og 2,0 for kvinder.

5.2a/1 – Ændring af en spillers første Handicap på baggrund af beviser for tidligere spillestyrke

En spiller indleverer tre scores for at opnå sit første Handicap, hvilket resulterer i beregnede Handicapresultater på 15,3, 15,2 og 16,6.

Dette ville resultere i et første Handicap på:

Laveste
Handicapresultat
Regulering Første
Handicap
15,2 - 2 = 13,2

Handicapkomitéen er opmærksom på, at spilleren, som kommer tilbage til golfklubben efter mange år væk fra spillet, tidligere har spillet godt som junior og har haft et Handicap på omkring 8,0.

Baseret på denne information, kan Handicapkomitéen vælge at regulere spillerens beregnede, første Handicap for bedre at reflektere spillerens tidligere demonstrerede spillestyrke.

5.2a/2 – Ændring af en spillers første Handicap, når efterfølgende scores er væsentligt forskellige fra det forventede

En spiller indleverer tre scores for at opnå sit Handicap, hvilket resulterer i beregnede Handicapresultater på 40,7, 42,4 og 36,1.

Dette ville resultere i et Handicap på:

Laveste
Handicapresultat
Regulering Første
Handicap
36,1 - 2 = 34,1

Spilleren indleverer derefter tre yderligere scores, som resulterer i beregnede Handicapresultater på 45,9, 43,6 og 45,0.

Efter disse seks scores ville spillerens Handicap være:

Gennemsnit
to laveste
Handicapresultater
Regulering Handicap
38,4 - 1 = 37,4

Ved gennemgang af spillerens Handicap og i forhold til scores, kan Handicapkomitéen i denne situation bestemme, at reguleringen på -1 bør fjernes for bedre at reflektere spillerens spillestyrke.