For at leve op til kravene i Handicapreglerne, forventes en spiller at:
- Optræde med integritet ved at følge Handicapreglerne og afholde sig fra at bruge eller omgå Handicapreglerne med det formål at opnå en unfair fordel.
- Opretholde kun ét Handicap fra ét scorearkiv, som vedligeholdes af spillerens hjemmeklub i overensstemmelse med Handicapreglerne.
Note: Handicappet gælder overalt, inklusiv i alle andre klubber, hvor spilleren er medlem. - Sikre, at enhver golfklub, som spilleren er medlem af, kender til detaljerne om:
- Alle andre golfklubber, som spilleren er medlem af.
- Hvilken klub spilleren har udpeget som sin hjemmeklub.
- Sikre, at spilleren forud for en runde i et tilladt spilleformat:
- Kender sit aktuelle Handicap.
- Informerer Handicapkomitéen eller turneringskomitéen om enhver uoverensstemmelse med deres Handicap og oplyser om enhver score, der endnu ikke er indleveret eller indtastet i deres scorearkiv.
- Ved på hvilke huller, der gives eller afleveres handicapslag.
- Noterer det korrekte Handicap på scorekortet i en slagspilsturnering.
- Forsøge at opnå den bedst mulige score på hvert hul.
- Sikre, under hensyntagen til øvrige bestemmelser i Handicapreglerne, at alle tællende scores indleveres til handicapformål, inklusiv scores uden for spillerens egen jurisdiktion. Tællende scores bør indleveres:
- Før midnat på spilledagen.
- I den korrekte, kronologiske rækkefølge.
- Indlevere tællende scores for at give et rimeligt billede af sin demonstrerede spillestyrke.
- Give enhver ny golfklub alle oplysninger om deres tidligere spillehistorie, de Handicaps, de har haft, medlemsskaber og anden information, som er relevant for deres spillestyrke.
- Spille efter Golfreglerne.
- Godkende scores fra deres medspillere.