Q: Handicapreglerne giver mulighed for regulering, selvom man ikke har spillet alle 18 huller. Skal man spille hullerne i rækkefølge og kan man springe nogen huller over?
A: Først skal det slås fast, at man skal spille mindst 9 huller for at have en tællende score. Man kan også spille mellem 10-18 huller og blive reguleret. Men der gælder visse regler for sammensætningen af runden, f.eks., at det skal være “en komplet rækkefølge”. Se også Q&A R-3.2 Handicapregulering for 9 huller, når flere huller er spillet
Vedr. 9-18 hullers runder:
Skal en 9-hullers runde indeholde alle 9 huller? JA
Skal det ENTEN være forni eller bagni der spilles? JA
Kan man se på et scorekort, om de f.eks. er blevet spillet i rækkefølgen 3,4,5,6,7,8,9,1,2? NEJ. Gør det en forskel? NEJ
Må man aflevere en 9 hullers runde, hvor man har spillet hullerne 5,6,7,8,9,10,11,12,13? NEJ
Må man aflevere en 9 hullers runde, hvor man har spillet hullerne 1,2,3,4,5,6,7,8,9? JA
Må man aflevere en 9 hullers runde, hvor man har spillet hullerne 10,11,12,13,14,15,16,17,18? JA
Skal en 18 hullers runde, som afbrydes før sidste hul, inkludere spil fra 1. hul, således at de manglende huller er de sidste baglæns fra 18? JA
Må man aflevere en 18 hullers runde, hvor man har spillet hullerne 5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15? NEJ
Må man aflevere en 18 hullers runde, hvor man har spillet hullerne 3,5,7,8,10,11,12,13,14,15,18? NEJ
Må man aflevere en 18 hullers runde hvor man har spillet hullerne 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14? JA
Må man aflevere en 18 huller runde hvor man har spillet hullerne 14,13,12,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1? JA
Er det DGU, som har besluttet, at man i Danmark som spiller ikke må fravælge huller fra andet end slutningen af de 18 huller? JA
NB! En 18-hullers gunstart, som afbrydes, så alle huller ikke færdigspilles kan IKKE være handicapregulerende.