Klubbens Handicapkomité er ansvarlig for at klubbens hjemmeklubmedlemmer har et Handicap, som svarer til deres spillestyrke. Er det ikke tilfældet, skal Handicapkomitéen iværksætte en handicaprevision, som kan føre til en regulering af spillerens Handicap. En handicaprevision skal udføres minimum årligt, og kan ellers ønskes iværksat af Handicapkomitéen eller spilleren selv.

Al relevant information skal inddrages, og rapporter i GolfBox hjælper desuden til at identificere, hvilke spillere der bør få en handicaprevision, og hvilke grundlag der måtte være for at regulere Handicappet.

Relevante informationer kunne f.eks. være:

En spiller, der igennem en handicaprevision er identificeret med et Handicap, som ikke svarer til deres spillestyrke, skal have sit Handicap reguleret (eller frosset).

Regulere et handicap

Når et nyt passende Handicap er identificeret, reguleres spillerens Handicap med en manuel regulering, der justerer ved at regulere hver af de seneste 20 scores med det relevante antal slag +/- maks 5 slag.

En spiller, der eksempelvis kommer tilbage efter en længerevarende sygdom, der har ændret spillerens spillestyrke markant og permanent, kan igennem en handicaprevision vurderes til at skulle reguleres 4 slag op i Handicap. Det sker ved, at der for hver af de 20 scores i scorearkivet bliver justeret med 4 slag.

I GolfBox taster Komitéen spillerens nye Handicap ind og justeringen tilføjes automatisk spillerens scorearkiv:

Fryse et handicap

Som et alternativ til at regulere en spillers Handicap kan det også vælges, at Handicappet i en periode fryses – enten i begge retninger eller evt. kun i den retning, som det vurderes at bevæge sig forkert/for hurtigt i. Handicapkomitéen kan således vælge, at en spillers Handicap f.eks. de næste 6 måneder ikke kan stige yderligere.

Dette er dog ikke en løsning DGU anbefaler at bruge!