Regel 7.1b Tildele en strafscore
Ifølge Regel 2 er en tællende score enhver score fra en individuel slagspil/Stableford runde over 9 -18 huller, spillet efter Golfreglerne sammen med en markør og på en bane med en gældende Course Rating. En tællende score skal afleveres til handicapformål, og sker det ikke, bør Handicapkomitéen undersøge hvorfor, og hvis der ikke findes en acceptabel grund, kan den overveje at indsætte en strafscore efter denne model:
En strafscore er en kunstig score, som tilføjes til spillerens scorearkiv som erstatning for den score, som spilleren uden god grund undlod at aflevere. Spilleren vurderes af Handicapkomitéen til at have undladt at aflevere scoren for enten at ville undgå at gå op eller ned i Handicap. Når det er fastslået, indtastes et nyt Handicapresultat som en strafscore i arkivet.
- Ønskes en lav score, kan Handicapkomitéen overveje at matche den laveste af de 20 seneste scores.
- Ønskes en høj score, kan Handicapkomitéen overveje at matche den højeste af de 20 seneste scores.
Alternativt kan Handicapkomitéen vælge at matche en høj/lav score inden for det seneste år. En lav score vil have umiddelbar effekt på Handicappet, mens en høj score først vil få effekt, hvis det er en trend, der fortsætter.