Handicapkomitéen eller det autoriserede forbund bør fjerne Handicappet fra en spiller, der bevidst eller gentagne gange undlader at leve op til spillerens ansvar efter Handicapreglerne (se Appendix A).

  • At fjerne en spillers Handicap bør kun ske, efter at spilleren er informeret og har haft mulighed for at svare Handicapkomitéen, det autoriserede forbund eller et andet disciplinært udvalg.
  • En spiller skal underrettes om længden af perioden, hvor deres Handicap er fjernet, og yderligere betingelser.

DGU kommentar:

Hvis en spiller forser sig imod handicapsystemet, er det klubbens Handicapkomite, der i første omgang træffer afgørelse om suspension eller fortabelse af spillerens handicap.

Denne afgørelse skal træffes under overholdelse af de almindelige sagsbehandlingsregler, der sikrer, at spilleren får lejlighed til at udtale sig, forstår hvad han bliver ’dømt’ for og får vejledning mht. anke. Se evt. DGU’s vejledning om sagsbehandling i disciplinærsager

Spilleren kan anke Handicapkomiteens afgørelse til DGU’s Handicapkomite, som kan beslutte, at anken skal tillægges opsættende virkning, så spilleren beholder sit handicap indtil der er truffet afgørelse i ankesagen.

DGU’s Handicapkomites afgørelse kan kun ankes videre til DGU’s Amatør- og Ordensudvalg af spilleren, hvis afgørelsen går ud på suspension eller fortabelse af handicap for en periode af 6 måneder eller mere. Klubben kan ikke anke DGU’s Handicapkomites afgørelse, da klubbernes handicapkomiteer er forpligtet til at følge instrukser fra DGU’s Handicapkomite.
Amatør- og Ordensudvalget kan tillægge anken dertil opsættende virkning som beskrevet ovenfor, og dets afgørelse i sagen er endelig.