Q:
Hvad sker der, når man 1 eller 2 år i træk ikke er medlem af en golfklub og derfor heller ikke indleverer scorekort. Hvordan fastsættes Handicappet, når man igen bliver medlem af en klub?

A:
Klubbens handicapkomité tager sig af denne opgave, som er beskrevet i hhv. Regel 7.1b og i Appendix D.

  • Hvis man har tidligere scores liggende i sin gamle klub, og disse ikke er slettet, så kan de overføres til den ny klub og bruges til at udregne et nyt handicap.
  • Hvis det er under et år siden, man var medlem i en klub, bør man sættes i det samme handicap, som man havde tidligere, i den nye klub.
  • Hvis det er over et år siden, bør pro’en eller lign. i klubben forholde sig til spillerens niveau og få handicapkomitéen i din nye klub til at sætte spilleren i et passende handicap.