Regel 2.1a i Handicapreglerne inkluderer ikke Four-Ball runder i listen over tilladte spilleformer, hvilket betyder, at scores herfra generelt ikke er tællende til handicapformål.

Imidlertid vil en spillers præstation i en 18-hullers Four-Ball turnering blive brugt, hvis alle nedenstående krav er opfyldt:

  1. Holdet afleverer en score på mindst 6 bedre end Par (dvs. 42 point eller bedre i Stableford, – 6 eller bedre i formater, hvor resultater noteres som brutto- eller nettoscores eller i forhold til Par),
  2. En spillers score tæller som Four-Ball holdets score på mindst 9 af hullerne, og
  3. En spillers individuelle score er lig med eller bedre end 36 Stablefordpoint, i henhold til nedenstående beregningsmetode.

Til handicapformål skal en spillers individuelle Four-Ball score omregnes til Stablefordpoint, og en 18-hullers score beregnes ved følgende procedure:

  • Når en spillers score tæller til holdets score, får spilleren det tilsvarende antal Stablefordpoint for hullet.
  • Når en spillers score ikke tæller til holdets score, får spilleren 1½ Stablefordpoint, undtagen hvis partnerens score giver 1 Stablefordpoint, i hvilket tilfælde spilleren også får 1 Stablefordpoint.
  • Når holdets score på et hul er nul point, tæller begge spilleres score til holdet, og begge får nul point for det hul.
  • Når begge spillere får noteret det samme antal point på et hul, kan begge scores være tællende til den individuelle score. Men hvis det inden afslutning af scoreindtastningen kan bestemmes, hvilken spiller, der først spillede i hul, skal den anden spillers score ikke tælle til hullet.
  • Spillerens 18-hullers total rundes ned til nærmeste hele tal.

Noter:

  1. Spillerens fulde, uregulerede Spillehandicap skal bruges til at beregne deres individuelle score.
  2. Hvis den afleverede score er en Exceptionel score, gælder de normale Handicapregler, og en reduktion for en Exceptionel score bliver foretaget (se Regel 5.9)
  3. Hvis der samtidig spilles en individuel runde, skal alle scores anvendes til handicap som single-scores og Four-Ball scoren må ikke bruges.

Forklarende grafik: