Regel 4.1a – Generelt
- En score, der er indtastet i spillerens scorearkiv, skal være:
- En tællende score (se Regel 2.1), og
- Indsat i den korrekte kronologiske orden, selvom scoren er indleveret på en senere dag, end den dato, den blev spillet.
- En score skal indtastes i spillerens scorearkiv på den måde, det autoriserede forbund har krævet*. Det kan være som:
- hul-for-hul scores (stærkt anbefalet)*,
- en Handicapscore eller
- Stablefordpoint.
- Når en score er indleveret, skal spilleren sikre sig, at følgende information er inkluderet for indtastning i deres scorearkiv:
- Dato for den spillede runde
- Course Rating og Slope Rating for det spillede teested, og
- Hvor nødvendigt, Par og handicapnøgle for hvert hul.
Denne information er normalt indeholdt på scorekortet.
- Handicapkomitéen bør sikre sig, at en indleveret score hurtigst muligt bliver indtastet i en spillers scorearkiv.
- En score, som er indleveret på enhver dag, efter at runden er spillet, bør også indeholde PCC beregningen (se Regel 5.6) i tillæg til det i punkt 3. ovenfor krævede.
(Se Appendix B for et eksempel på et scorearkiv.)
* I Danmark kræver DGU at scores tastes hul-for-hul.
4.1a/1 – Hvis Par på scorekortet er forskellig fra Par i golfklubbens indtastningssystem eller anden enhed til brug for indtastning af scores
Det autoriserede forbund, eller golfklubben har – efter aftale med det nationale forbund – ansvaret for at fastsætte Par. Hvis der er situationer, hvor de korrekte Par -værdier er uklare for den spillede bane, og hvor det er krævet, at spilleren indtaster justerede hulscores til handicapformål, bør spilleren få bekræftet de korrekte Par -værdier, før hulscores indtastes til handicapformål.
4.1a/2 – Anden information vedrørende score
Det autoriserede forbund kan kræve, at spillere angiver anden information vedrørende scoren, inklusiv, men ikke begrænset til:
- Navn på markør.
- Grund til at huller ikke er spillet.
- Angivelse af scoretypen for at støtte handicaprevisionen (se Regel 7.1a og Appendix B, Note 5)
Regel 4.1b – For scores før opnåelse af første Handicap
Scoren, som indleveres af en spiller for at opnå sit første Handicap, skal indleveres som en hul-for-hul score. Dette hjælper Handicapkomitéen med at fastslå en ny golfspillers kunnen.
For alle detaljer om en spillers scorearkiv, læs Appendix B.