Handicapsystemets integritet afhænger af, at alle nøgleinteressenter sikrer, at alle de opstillede krav i Handicapreglerne efterleves, og at alle lever op til deres respektive ansvar.
Nøgleinteressenterne inden for Handicapreglerne er:
- Spilleren
- Golfklubben og dennes Handicapkomité
- Regionale golfforbund*
- Nationale golfforbund*
- Multi-nationale golfforbund*
- USGA og R&A
*Samlet set kendt som “autoriserede forbund”.
Ansvarsområderne for hver nøgleinteressent, se:
A1: Spilleransvar
For at leve op til kravene i Handicapreglerne, forventes en spiller at:
- Optræde med integritet ved at følge Handicapreglerne og afholde sig fra at bruge eller omgå Handicapreglerne med det formål at opnå en unfair fordel.
- Opretholde kun ét Handicap fra ét scorearkiv, som vedligeholdes af spillerens hjemmeklub i overensstemmelse med Handicapreglerne.
Note: Handicappet gælder overalt, inklusiv i alle andre klubber, hvor spilleren er medlem. - Sikre, at enhver golfklub, som spilleren er medlem af, kender til detaljerne om:
- Alle andre golfklubber, som spilleren er medlem af.
- Hvilken klub spilleren har udpeget som sin hjemmeklub.
- Sikre, at spilleren forud for en runde i et tilladt spilleformat:
- Kender sit aktuelle Handicap.
- Informerer Handicapkomitéen eller turneringskomitéen om enhver uoverensstemmelse med deres Handicap og oplyser om enhver score, der endnu ikke er indleveret eller indtastet i deres scorearkiv.
- Ved på hvilke huller, der gives eller afleveres handicapslag.
- Forsøge at opnå den bedst mulige score på hvert hul.
- Sikre, under hensyntagen Handicapreglerne, at alle tællende scores indleveres til handicapformål for at give et retvisende bevis for deres demonstrerede spillestyrke. Dette inkluderer scores uden for spillerens egen jurisdiktion. Tællende scores bør indleveres:
- Så hurtigt som muligt efter runden og før midnat (lokal tid) på spilledagen.
- I den korrekte, kronologiske rækkefølge.
- Give enhver ny golfklub alle oplysninger om deres tidligere spillehistorie, de Handicaps, de har haft, medlemsskaber og anden information, som er relevant for deres spillestyrke.
- Spille efter Golfreglerne.
- Godkende scores fra deres medspillere.
A2: Ansvar klubber og autoriserede forbund
For at kunne leve op til kravene i Handicapreglerne, forventes Handicapkomitéer og autoriserede forbund at:
Noter:
- Hvor et nationalt forbund administrerer og vedligeholder en spillers Handicap direkte, påtager det nationale forbund sig et ansvar som en golfklub.
- Hvor der er relevant, bestemmes delegering af ansvar af enten det multi-nationale forbund eller det nationale forbund.
Ansvarsområder i Handicapsystemet set i forhold til golfbanerne
Et autoriseret forbund forventes at: | En golfklub forventes at: |
---|---|
|
|