Almindelige 18-hullers runder indgår i scorearkivet direkte med rundens Handicapresultat. Men da Handicappet altid skal være et gennemsnit af 18 hullers Handicapresultater, skal runder med færre spillede huller opskaleres til et tilsvarende 18-hullers resultat, for at et gennemsnit giver mening.
Procedure for at beregne et Handicapresultat ved at bruge et Forventet handicapresultat
Beregningen af et Forventet handicapresultat sker automatisk og bruges til at tillægge en statistisk værdi til ethvert hul eller huller, som ikke er spillet i forbindelse med en tællende 9- eller 18-hullers runde således, at et 18-hullers Handicapresultat kan beregnes, under hensyntagen til andre forudsætninger i Handicapreglerne.
Proceduren for at beregne et Handicapresultat ved brug af et Forventet handicapresultat, kan summeres til følgende:
- Et Handicapresultat for de spillede huller beregnes ved at bruge spillerens faktiske scores og ratingværdien af de spillede huller.
- Et Forventet Handicapresultat for de ikke-spillede huller beregnes på baggrund af et givet Handicap og en bane af standard sværhedsgrad.
- Handicapresultatet for de spillede huller kombineres med det Forventede Handicapresultat for at producere et 18-hullers Handicapresultat.
I praksis betyder det, at beregningen foretages med udgangspunkt i spillerens Handicap i stedet for, at man blot tildeler ”netto par” til alle spillere, uanset handicap.
Se evt. også grafisk visning her: “
Fortolkning 3.2b/2 – Brug af Netto Par for et ikke-spillet hul
I særlige tilfælde, og kun når autoriseret af det Autoriserede forbund, kan en Netto par-score bruges for de ikke-spillede huller i stedet for et Forventet handicapresultat. Eksempel på en situation, hvor en Netto par-score er accepteret:
- Når et eller flere huller springes over på grund af ombygning eller vedligeholdelse.