Regel 6.1a – For en 18-hullers runde
Et 18-hullers Spillehandicap beregnes på følgende måde:
Spillehandicap = Handicap x (Slope Rating / 113) + (Course Rating – Par)
Noter:
- Hvis en 18-hullers runde spilles over de samme 9 huller, fra de samme tees og der ikke er en 18-hullers Course Rating, beregnes 18-hullers Spillehandicappet på følgende måde:
Spillehandicap = Handicap x (9-hullers Slope Rating / 113) + (2 × 9-hullers Course rating – 2 × 9-hullers par)
- Afrunding til nærmeste hele tal sker først til sidst.
Regel 6.1b – For en 9-hullers runde
Et 9-hullers Spillehandicap beregnes på følgende måde:
Spillehandicap = (Handicap / 2 (afrundet til nærmeste tiendedel)) x (9-hullers Slope Rating / 113) + (9-hullers Course Rating – 9-hullers Par)
Afrunding til nærmeste hele tal sker først til sidst.
(Se Appendix E for instruktion om tildeling af handicapnøgler for 9-hullers runder).
6.1b/1 – Brug af 9-hullers Course og Slope Ratings i beregningen af et 9-hullers Spillehandicap.
Når et autoriseret forbund udsteder Course Ratings og Slope Ratings til Golfklubber, skal 18-hullers ratings også vises sammen med for-9 og bag-9 Course Ratings of Slope Ratings. Eksempelvis:
Hvid Tee (Mænd) | Hvid Tee (Kvinder | |||
---|---|---|---|---|
Course Rating | Slope Rating | Course Rating | Slope rating | |
18 huller | 73,1 | 132 | 75,5 | 138 |
Hul 1-9 | 36,1 | 132 | 37,3 | 135 |
Hul 10-18 | 37,0 | 131 | 38,2 | 141 |
Beregningen af et 9-hullers Spillehandicap skal bruge den korrekte Course Rating og Slope Rating for de 9 spillede huller.
Note: Det beregnede 18-hullers Spillehandicap rundes af til det nærmeste hele tal, hvor “,5” rundes opad med det formål at:
- Justere for maksimum hulscore (se Regel 3.1) og når et hul ikke er spillet (se Regel 3.2).
- Beregne et Handicapresultat, hvor det er relevant.
I alle andre tilfælde beholdes den fulde, beregnede værdi, og afrunding foretages først efter beregning af Justeret Spillehandicap.