Golfreglerne skriver: “Komitéen er ansvarlig for på scorekortet eller et andet sted, der er synligt (f.eks. nær første tee) at vise fordelingen af handicapnøgler.” (Se Golfreglerne, Procedurer for Komitéen, Afsnit 5 (4)).

Det anbefales, at handicapnøglerne fordeles over 9 huller, opdelt i tre grupperinger af tre huller, med hvert hul rangeret efter deres sværhedsgrad i forhold til Par. Fordelingen over 9 huller bruges sidenhen i samme interne fordeling på For-9 (F9) og Bag-9 (B9) på en 18-hullers bane.

I Danmark er det muligt at få en rapport fra GolfBox med hullernes sværhedsgrad for to grupper (worst/best). DGU har lavet en alternativ rapport, hvor GolfBox’ rapport kan indsættes. DGUs rapport er opdelt i For-9 og Bag-9 (sløjfer). Instruktioner i arket. Den kan hentes på dette link.

Den anbefalede metodik og procedurer for at bestemme fordelingen af handicapnøgler for 9 huller – inden for de tre grupperinger af tre huller – og for at tilgodese både slagspils- og hulspilsformater, er følgende:

  1. Sæt den laveste handicapnøgle (1) i den midterste af grupperingerne af tre huller.
    1. Hvis intet hul i den midterste gruppering er rangeret blandt de laveste 3 huller i forhold til Par, så kan den laveste handicapnøgle sættes på et tilstødende hul i slutningen af den første gruppering eller i starten af den sidste gruppering.
  2. Spred handicapnøglerne jævnt ud over de 9 huller, således at spillere, der får tildelt slag, har mulighed for at bruge en større andel af dem, før en match afgøres.
  3. Anvend den næstlaveste handicapnøgle (2) på enten den første eller sidste gruppering af tre huller, medmindre den laveste handicapnøgle er i den samme gruppering.
  4. Hvis muligt, undgå de laveste nøgler (3 eller mindre) på to på hinanden følgende huller.

Når en 18H bane skal genereres ud fra en nøglefordeling på 1-9 på For-9 og Bag-9, anbefales det, at nøglerne fordeles fra 1-18 med ulige på F9 og lige på B9 i samme interne fordeling. Hvis B9 imidlertid er væsentligt sværere end F9, som bestemt af baneratingen, kan de lige nøgler fordeles på F9, mens de ulige nøgler fordeles på B9.
Note, Danmark: Hvis der skiftes mellem F9 og B9 på ugebasis, er det tilladt at beholde de nøgler, der normalt er knyttet til hullerne.

Disse anbefalede procedurer understøtter den vejledning, der er indeholdt i Golfreglerne, Procedurer for Komitéen, Afsnit 5J.

Handicapnøgler til 9- og 18 hullers runder

Hvor plus-handicapspillere skal give slag tilbage til banen på en 9-hullers runde, bør det begynde på hullet med den højest tildelte Handicapnøgle for de 9 huller – nøgle 9.
Hvor plus-handicapspillere skal give slag tilbage til banen på en 18-hullers runde, bør det begynde på hullet med den højest tildelte Handicapnøgle for de 18 huller – nøgle 18.

Eksempel på tildeling af handicapnøgler:

Eksempel på en 9- og 18 hullers handicapnøglefordeling (samme interne fordeling):

Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Nøgle 9H 4 8 3 6 1 7 2 9 5
F9 (18H) (7) (15) (5) (11) (1) (13) (3) (17) (9)