C-1 Bestemmelse af grænsen til en bunker

Formål. Når det kan være svært at bestemme grænsen til en bunker på grund af slid, eller når grænsen til bunkere blander sig med sandområder, der er i det generelle område, er Komitéen muligvis nødt til at definere grænsen til bunkeren.

Ingen specifikke Standard lokalregler er inkluderet i dette afsnit, givet de mange tilgængelige muligheder, men nogle eksempler er angivet nedenfor:

  • C-1.1 Grænsen til bunkeren til venstre for [angiv hulnummer] er defineret af ydersiden af de [indsæt farve] pæle. Pælene er flytbare forhindringer og er inde i bunkeren.
  • C-1.2 Grænsen til bunkeren til højre for [angiv hulnummer] er defineret af den [identificer farve] linje, der er malet i sandet,
  • C-1.3 Alle områder af sand, der er blevet revet, anses for at være en del af en bunker.

Se Afsnit 2D og 5B (3) for mere information om bunkere.

C-2 Ændring af status for områder med sand

Formål. Definitionen af “bunker” angiver, at en bunker er et “specielt forberedt område med sand”. Men hvis en Komité ønsker at definere et forberedt område med sand som en del af det generelle område, eller definere et ikke-forberedt område med sand som en bunker, kan den gøre det via en lokalregel.

Standard lokalregel C-2.1

Definere et forberedt område med sand som en del af det generelle område:

“Det forberedte område med sand [detaljerede huller eller steder] er en del af det generelle område og ikke bunkere.”

Standard lokalregel C-2.2

Definition af et ikke-forberedt område med sand, som en bunker:

“Området[er] med sand [detaljer huller eller steder] er bunkere, og ikke en del af det generelle område.”

C-3 Præcisering af status for materiale, som ligner sand

Formål. Bunkere på en bane indeholder nogle gange materialer, der ligner sand, såsom knuste skaller eller lavastøv. Sådanne materialer behandles som sand, når Regel 12 anvendes. (Se definitionen af “Bunker”

For ensartethedens skyld kan Komitéen ligeledes vælge at behandle sådanne materialer som sand overalt på banen.

Standard lokalregel C-3

“Det [identificér materiale som knuste skaller eller lavastøv], der bruges til at fylde bunkere, behandles som sand både i en bunker og overalt på banen.

Det betyder, at disse materialer ikke er løse naturgenstande. En spiller må ikke forbedre forholdene, der påvirker slaget ved at fjerne disse materialer, undtagen når de er på greenen (se regel 13.1c(1)).”

C-4 Erklære øvelsesbunkere som en del af det generelle område

Formål. Når en bane har bunkere, der bruges til at øve, inden for grænserne af banen, mister de ikke som standard deres status som bunkere. Men standen af øvelsesbunkere kan være meget dårlig, da spillere ofte ikke river dem. Hvis Komitéen ønsker at tillade lempelse til spillere, skal bunkeren erklæres for areal under reparation og en del af det generelle område, hvilket giver spillere mulighed for at få lempelse uden straf uden for bunkeren.

Standard lokalregel C-4

Øvelsesbunkeren placeret [indsæt detaljer om, hvor bunkeren er placeret] er areal under reparation, og er en del af det generelle område. Lempelse uden straf er tilgængelig i henhold til Regel 16.1b.”