4A Spilletempo og ordensregler

For at forbedre spillernes oplevelser under almindeligt spil er der mange handlinger, som en Komité kan tage for at forbedre spilletempoet og tilskynde til en standard for god opførsel, såsom:

  • Reduktion af gruppestørrelser, øgede startintervaller, og indførelse af huller i startlisterne.
  • Overvej grundlæggende ændringer i banens opsætning, såsom forøgelse af fairways, reducering af tykkelsen eller højden af roughen, eller reducering af hastigheden på greens.
  • Tilskynde spillerne til at spille fra tees, der passer til deres evne.
  • Vedtagelse af retningslinjer for spilletempo og et sæt ordensregler.

Følgende afsnit giver nogle af de overvejelser, som en Komité bør tage i betragtning, når der vedtages en retningslinje for spilletempo eller ordensregler.

(1) Retningslinjer for spilletempo

  • Sådanne retningslinjer vil ofte afhænge af de tilgængelige ressourcer i den pågældende klub.
  • For eksempel kan en klub med begrænset personale blot angive, at hver gruppe forventes at følge med i gruppen foran eller, at hver gruppe forventes at spille inden for en vis tid, mens en anden klub kan have en eller flere folk på banen for at overvåge spilletempoet og, når det er nødvendigt, tale med grupper, der er faldet bagud.
  • Håndhævelsen af en sådan retningslinje håndteres normalt bedst gennem disciplinære foranstaltninger. Sådanne sanktioner er adskilte fra Golfreglerne, og det er en opgave for Komitéen at skrive og fortolke sådanne sanktioner.

(2) Ordensregler

  • Til almindeligt spil kan en Komité opslå en meddelelse i klubhusområdet med angivelse af, hvilke former for adfærd eller påklædning, der ikke kan accepteres på deres bane, inklusiv på hvilke områder.
  • Håndhævelsen af ordensreglerne håndteres normalt bedst gennem disciplinære foranstaltninger. Sådanne sanktioner er adskilte fra Golfreglerne, og det er en opgave for Komitéen at skrive og fortolke sådanne sanktioner.

4B Afbrydelse af spil og evakueringsplan

Enhver Komité bør overveje, hvordan den vil afbryde spillet, hvis det er fastslået, at vejrforholdene berettiger dette. En afbrydelse af spillet kan håndteres gennem en række forskellige metoder, afhængigt af de ressourcer, der er til rådighed for klubben, såsom signalering til spillere gennem et lufthorn eller ved personlig notifikation af spillerne.

Klubben bør udarbejde, nedskrive, udskrive og ophænge en evakueringsplan, som tydeligt angiver, hvor man skal søge beskyttelse mod farligt vejr, afhængigt af hvor på banen, man befinder sig, når spillet skal afbrydes.

4C Tilbyde regelhjælp

Spillere kan have spørgsmål om, hvordan man løser regelsituationer, der er opstået under almindeligt spil. Hver klub bør identificere en person eller personer til at håndtere sådanne Regelspørgsmål. I mange tilfælde kan personen være pro’en eller en manager. Hvis den pågældende er usikker på den korrekte afgørelse, kan man rette spørgsmålet til den relevante Regelorganisation (DGU) for et svar.