2A

Det er vigtigt for Komitéen at markere banens grænser ordentligt og opretholde markeringen, så en spiller, der slår en bold nær en grænse, kan afgøre, om bolden er på banen eller out of bounds.

(1) Generel vejledning til af fastlægge og markere banens grænser

Komitéen kan markere banens grænser på mange måder. Pæle eller malede linjer kan placeres af Komitéen. Eksisterende hegn eller mure kan bruges til at definere grænser, ligesom kanten af andre permanente objekter såsom veje eller bygninger.
Ved fastsættelsen af grænserne for banen og markering af disse er der en række punkter, som Komitéen skal overveje:

Ejendomme, der grænser op til banen

  • Hvor private ejendomme og offentlige veje grænser op til banen, anbefales det stærkt, at Komitéen markerer disse områder som out of bounds. Ofte vil disse ejendomme have mure eller hegn, som kan bruges som grænserne for banen. Når disse findes, er der generelt ingen grund til at flytte grænsen længere ind på banen ved at placere pæle. Men Komitéen ønsker måske at flytte grænsen indad (for eksempel ved hjælp af pæle) for at give yderligere beskyttelse til de tilstødende ejendomme.
  • Der er ikke krav om, at en bane har grænser, men det er tilrådeligt at forhindre spil fra områder, der ikke hører til banens ejendom. Men der kan være steder, hvor der er store åbne områder, der grænser op til de egentlige ejendomslinjer, hvor der ikke ville være nogen indvending mod spil. I sådanne tilfælde er der ikke behov for at placere pæle eller på anden måde definere grænsen.
  • Hvor et eksisterende objekt som en mur eller et hegn bruges til at definere grænsen, vil hele objektet være en grænsemarkering, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængeligt.

Brug af pæle

  • Pæle der definerer out of bounds, bør være hvide, men en anden farve må også bruges.
  • Der kan være allerede eksisterende pæle, der har en anden farve, eller Komitéen kan have en grund til at bruge en anden farve til at skelne dem fra andre ting på banen. Når det er tilfældet, skal Komitéen underrette spillerne – på scorekortet, et opslag i klubhuset, et ark med lokalregler eller på anden lignende måde. Komitéen bør undgå at bruge røde eller gule pæle til at markere banens grænse for ikke at skabe forvirring i forhold til strafområder.
  • Afstanden mellem pæle kan variere, men ideelt set bør det være muligt at se bunden af en pæl fra den næste for at afgøre, om en bold er out of bounds. Det er vigtigt at kontrollere, at buske, træer eller lignende ikke dækker pæle eller gør det vanskeligt at se fra den ene til den anden. Generelt skal pæle sættes med en afstand på højst 30 skridt for at give spillere mulighed for nemt at se mellem dem.

Anvendelse af malede linjer

  • Malede linjer, der bruges til at definere grænsen, bør være hvide, selv om en anden farve kan anvendes. Komitéen bør undgå at bruge røde eller gule linjer til at markere en grænse for at undgå forvirring med strafområder.
  • Når grænsen er defineret af en malet linje på jorden, kan Komitéen også placere pæle for at gøre grænsen synlig fra en afstand. Det skal gøres klart, at den malede linje definerer grænsen, mens pælene er placeret for at vise spillere, at grænsen er der. Disse pæle definerer ikke grænsen, men de er grænsemarkeringer, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængelig, medmindre andet er angivet i Lokalreglerne (se Standard lokalregel A-5).
  • Der kan være tidspunkter, hvor Komitéen måske ikke ønsker at male en hvid linje på en vej eller fortov. I dette tilfælde kan den mest diskrete måde at markere grænsen være at male en række hvide prikker på jorden. Når dette er gjort, skal lokalreglerne bruges til at rådgive spillerne om, hvordan grænsen er markeret (se Standard lokalregel A-1).

Andre måder at markere out of bounds

  • Hvor en out of bounds grænse er defineret af en mur, kanten af en vej eller andet end pæle, hegn eller linjer, skal Komitéen præcisere, hvor grænsen er. Når en mur bruges til at definere grænsen, skal Komitéen f.eks. angive, om murens indvendige kant definerer grænsen, eller om en bold kun er out of bounds, når den er forbi væggen (se Standard lokalregel A-2 ).
  • En out of bounds grænse kan defineres af en grøft, hvor bolden er out of bounds, hvis den er i eller forbi grøften. Pæle kan bruges til at henlede opmærksomheden på grænsen. Disse pæle er grænsemarkeringer, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængelig, medmindre andet er angivet i lokalreglerne (se Standard lokalregel A-5).

Andre overvejelser

  • Visse forekomster som greenkeeperområder, klubhuse og øvelsesområder kan markeres eller defineres af lokalreglerne som out of bounds, selvom de er på klubbens ejendom (se Standard lokalregel A-1).
  • Reglerne kan ikke definere et område som havende mere end én status i løbet af spillet af et hul, og et område må derfor ikke markeres som out of bounds for bestemte slag eller slag slået fra bestemte områder som f.eks. teestedet.
  • Reglerne gælder for, hvor en bold kommer til at ligge stille efter et slag og ikke det område, den krydsede, når den er i bevægelse; Komitéen har ikke tilladelse til at have en lokalregel, der siger, at en bold, der slås over et bestemt område, er out of bounds, selvom den ikke kommer til at ligge stille i det pågældende område.

(2) Markering af interne out of bounds

For at fastholde et huls karakter eller for at beskytte spillere på tilstødende huller kan Komitéen fastsætte out of bounds mellem to huller.

Hvis den interne grænse ikke er forbundet med andre grænser på banen, er det vigtigt at markere, hvor grænsen fortsætter. Det anbefales, at to pæle placeres side om side (med en vis afstand, DGU) og i en vinkel, der angiver, at grænsen strækker sig på uendeligt i den ønskede retning.

Den interne grænse kan gælde for spil på kun ét hul eller til flere huller. Hullet eller hullerne, for hvilke den interne out of bounds gælder, og statussen for pælene under spil af huller, som den ikke gælder for, bør afklares gennem en lokalregel (se Standard lokalregel A-4).