2C – Strafområder

2C

Strafområder er områder af banen, hvorfra en spiller må tage lempelse med et strafslag på et sted uden for strafområdet, der potentielt er en betydelig afstand fra, hvor bolden kan være kommet til at ligge stille. Som skrevet i definitionen af “strafområde”, er det områder, der indeholder vand som søer, vandløb, floder eller damme og bør markeres som sådanne.

Komitéen kan markere andre dele af banen som strafområder. Blandt de grunde, som Komitéen kan vælge at bruge for at markere andre dele eller forekomster på banen som strafområder, er:

• At give et alternativ til lempelse fra forrige sted i Regel 18.1, når sandsynligheden er, at en bold i området næsten altid vil være mistet i for eksempel et område med tæt vegetation.
• At give et alternativ til lempelse fra forrige sted i Regel 19.2 (uspillelig bold), når sandsynligheden er, at lempelse i forhold til den position, hvor bolden ligger, ikke giver nogen effektiv lempelse efter de muligheder, der er tilgængelige i Reglerne 19.2b og 19.2c, for eksempel et område med vulkansk sten eller ørken.

(1) Bestemme, hvornår man skal markere et område, der ikke indeholder vand, som et strafområde

Komitéen bør tage hensyn til følgende punkter, inden den beslutter at markere et område, der ikke indeholder vand, som et strafområde:

• At en markering af et vanskeligt område som et strafområde kan forbedre spilletempoet betyder ikke, at Komitéen bør føle sig tvunget til at gøre det. Der er mange andre konkurrerende overvejelser, som f.eks. fastholdelse af hullets udfordring, integriteten af arkitektens originale designintentioner og at sørge for rimeligt sammenlignelige resultater for bolde slået ud i lignende typer af områder på andre dele af banen. Hvis en jungle (tæt krat, DGU) for eksempel grænser op til fairwayen på et hul, og det er blevet markeret som et strafområde, bør Komitéen overveje at behandle lignende områder på samme måde på andre huller.
• Komitéen bør medtage i overvejelserne, at en spiller, som mister sin bold uden for et strafområde, vil få en større straf end én, hvis bold er mistet i strafområdet. Hvis der er områder med tyk rough tæt på kanten af strafområdet, hvor bolde kan mistes, bør Komitéen måske overveje at inkludere sådanne områder i strafområdet.
• Komiteen skal huske, at en spiller, hvis bold ligger i et strafområde, ikke vil kunne bruge mulighederne for uspillelig bold i Regel 19. At sende spilleren tilbage til, hvor bolden krydsede kanten af strafområdet for at tage lempelse i stedet for at have mulighed for at droppe inden for to køllelængder af hvor bolden blev fundet, kan være en betydelig ulempe for spilleren og kan have negativ indflydelse på spilletempoet.
• Komitéen bør ikke definere sandområder, der normalt ville være bunkere som strafområder. Der kan være tilfælde, hvor områder af sand flyder naturligt ind i et strafområde såsom en strand. I dette tilfælde kan kanten af strafområdet og bunkeren være umiddelbart tilstødende hinanden, med en del af sandet liggende i strafområdet.
• Komitéen bør ikke definere ejendomme, der grænser op til banen som et strafområde, hvor ejendommene normalt markeres som out of bounds.
• Hvis en Komité overvejer at markere et område out of bounds som et strafområde for at hjælpe med spilletempoet, må Komitéen som alternativ beslutte at anvende Standard lokalreglen, der giver et alternativ til lempelse fra forrige sted (se Standard lokalregel E-5). Selv om dette resulterer i, at spilleren får en to-slags straf, giver den også spilleren mulighed for at flytte ud til fairwayen, hvilket måske ikke er en mulighed, hvis området blev markeret som et strafområde.
• Når strafområder tilføjes eller fjernes, bør Komitéen konsultere de regler eller anbefalinger, der er i Handicapsystemet, der gælder i det pågældende land, for at afgøre, om ændringen vil have indflydelse på den udstedte banerating.

(2) Sådan markeres eller defineres kanten af et strafområde

Ved at tage lempelse fra et strafområde, skal en spiller normalt kende det punkt, hvor bolden sidst krydsede kanten af strafområdet, og om strafområdet er markeret som rødt eller gult på det punkt.

• Det anbefales, at Komitéen markerer kanten af strafområder ved hjælp af pæle, plader og/eller maling, så der ikke er nogen tvivl for spillerne.
• Hvor linjer bruges til at definere kanten af et strafområde og pæle bruges til at identificere strafområdet, er det op til Komitéens skøn, om pælene skal placeres på linjen eller lige uden for strafområdets kant. Placering af pæle lige uden for den malede linje sikrer spillerne ret til lempelse uden straf fra hullet fra pælen, hvis pælen skulle falde ud eller fjernes, og bolden kom til hvile i hullet.
• En Komité kan definere kanten af et strafområde ved klart at beskrive det skriftligt, men det bør kun gøres, hvis der ikke er nogen tvivl om, hvor kanten er. Hvor der for eksempel er store områder af lava eller ørken, der skal behandles som strafområder, og grænsen mellem disse områder og det tiltænkte generelle område er veldefineret, kan Komitéen definere kanten af strafområdet som kanten af lavaområdet eller ørkenen.

(3) Bestemmelse af, hvor kanten af et strafområde skal markeres.

Markering af kanten af et strafområde er åbenlyst vigtigt for at give spillerne mulighed for at tage lempelse. Komitéen bør overveje følgende for at bestemme, hvor kanten af et strafområde skal markeres:

• Linjer og pæle, der definerer kanten af et strafområde, skal placeres så tæt som muligt langs strafområdets naturlige grænser, for eksempel hvor jorden går ned for at danne fordybningen, der indeholder vandet. Dette vil sikre, at spillerne ikke vil være tvunget til at stå med bolden betydeligt over eller under deres fødder eller i vandet efter at have taget lempelse. Overvejelser bør gøres for både højrehåndede og venstrehåndede spillere.
• Når et strafområde omkranses af dele af det generelle område, hvor en bold kan mistes, kan det påvirke spillerens mulighed for at fastslå, om det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i strafområdet, og spilleren vil derfor ikke være i stand til at tage lempelse fra strafområdet ved hjælp af Regel 17. Af denne grund kan Komitéen beslutte at udvide kanten af strafområdet uden for de normale naturlige grænser og inddrage andre områder, hvor det kan være svært at finde en bold.
• Komitéen bør overveje, at en spiller ikke har lov til at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold, når hans eller hendes bold ligger i et strafområde. Hvis der for eksempel er en ikke-flytbar forhindring som en vej eller et sprinklerhoved tæt på et område, som Komitéen overvejer at markere som et strafområde, kan Komitéen vælge at holde forhindringen uden for strafområdet for at en spiller kan få lempelse uden straf fra den.

(4) Om man skal markere et strafområde som rødt eller gult

De fleste strafområder bør markeres rødt for at give spillerne den ekstra mulighed for sidelæns lempelse (se Regel 17.1d(3)). Men hvor en del af hullets udfordring er at slå over et strafområde, såsom en å der krydser foran greenen, og der er en god chance for at bolden, der krydser åen, kan falde tilbage i den, kan Komitéen beslutte at markere strafområdet som gult. Dette sikrer, at en bold, der lander på den anden side af strafområdet, inden den ruller tilbage i strafområdet, ikke må droppes på den anden side ved brug af muligheden for sidelæns lempelse.

Når et strafområde er markeret gult, skal Komitéen sikre, at en spiller altid kan droppe tilbage på flaglinjen i henhold til Regel 17.1d(2) eller overveje at tilføje en droppezone for strafområdet, så en spiller har en anden mulighed end forrige sted (se Standard Lokalregel E-1).

En Komité behøver ikke at markere nogen strafområder som gule. For enkelheds skyld kan en Komité beslutte at markere alle strafområder røde, så der ikke er nogen forvirring for spillerne om, hvilke lempelsesmuligheder, der er til rådighed.

(5) Ændring i status for et strafområde mellem rød og gul

Komitéen kan ønske at markere en del af et strafområde som rødt og en anden del af det samme strafområde som gult. Komitéen bør bestemme det bedste punkt for at lave denne overgang for at sikre, at ligemeget hvor en bold krydser ind i et gult strafområde, vil en spiller altid kunne droppe tilbage på flaglinjen efter Regel 17.1d(2).

Det skal huskes, at spillerens lempelsesmuligheder er baseret på, hvor bolden sidste krydsede kanten af strafområdet, og ikke hvor bolden kom til at ligge stille i det.
På det punkt, hvor kanten af strafområdet ændres, anbefales det at placere en rød og en gul pæl lige ved siden af hinanden for at gøre det klart, hvor statussen for strafområdet ændres.

a. Status for strafområdet kan variere afhængigt af, hvilket teested der bruges

Hvor dét at slå over et strafområde, såsom en dam på et par 3 hul, er en del af hullets udfordring fra backtee, men ikke fra de kortere teesteder, kan Komitéen beslutte at definere strafområdet med gule pæle eller en gul line og bruge en lokalregel til at definere, at området er et rødt strafområde, når det spilles fra de resterende teesteder. Men dette anbefales ikke, når der bruges flere teesteder for den samme turnering.

b. Status for strafområdet kan variere mellem forskellige huller

Når et strafområde potentielt er i spil på mere end et hul, kan Komitéen vælge at definere det som et gult strafområde under spil på ét hul og som et rødt strafområde under spillet af et andet hul. Hvor dette er tilfældet, skal strafområdet markeres som gult, og en lokalregel bruges til at præcisere, at det skal behandles som rødt, når der spilles på det relevante hul (se Standard lokalregel B-1).

c. Status for kanten af strafområdet må ikke ændres under spil af et hul

Mens et strafområde kan spilles som gult for spillere, der spiller fra ét teested og rødt fra et andet, må et strafområde ikke defineres, så en bestemt del af grænsen af strafområdet er rødt for et slag foretaget fra ét sted, men er gult for et slag foretaget fra et andet sted af samme spiller. For eksempel ville det være uhensigtsmæssigt og forvirrende at sige, at grænsen til strafområdet på green-siden af en sø er gult for et slag fra fairway-siden af strafområdet, men rødt for et slag fra green-siden.

(6) Definere et strafområde som et område med spilleforbud

Komitéen kan beslutte at definere hele eller en del af et strafområde som et område med spilleforbud (se Afsnit 2G).

(7) Vandområde ved siden af banen

Når et vandområde som en å, sø, eller et hav grænser op til banen, er det tilladt at markere et sådant område som et strafområde i stedet for at markere det som out of bounds. Udtrykket “på banen” i definitionen af “strafområde” betyder ikke på ejendom ejet af klubben. Det refererer snarere til ethvert område, der ikke er defineret som out of bounds af Komitéen.

• Når det er muligt for en bold at ende på jorden på den modsatte side af et vandområde, men det er umuligt for Komitéen at definere den modsatte grænse, kan Komitéen vedtage en lokalregel, der angiver, at når et strafområde kun er markeret den ene side, så behandles det som om det strækker sig uendeligt. Det følger heraf, at alt jord og vand ud over grænsen til strafområdet, er i strafområdet (se Standard lokalregel B-1).
• Når et strafområde er formet på eller ligger på en sådan måde, at der ikke ville være nogen rimelig mulighed for en spiller at kunne droppe på den ene side af strafområdet (for eksempel hvis et rødt strafområde er grænser op til en out of bounds på den ene side, kan Komitéen bruge en lokalregel til at give spilleren mulighed for at tage lempelse på den modsatte side af strafområdet til, hvor bolden senest krydsede grænsen (se Standard lokalregel B-2). Hvor et strafområde grænser op til en out of bounds, kan der være brug for en ekstra lokalregel, så der ikke er behov for at markere dén grænse til strafområdet (se Standard lokalregel B-1).