2F

Ikke-flytbare forhindringer skal sjældent markeres på nogen måde, men det anbefales, at arealer under reparation er tydeligt markeret af Komitéen.

(1) Bestemme hvilke områder, der skal markeres som areal under reparation

Generelt, når baneforholdene er unormale for banen, eller det er urimeligt at kræve, at en spiller skal spille fra et bestemt område, skal det markeres som areal under reparation.

Inden markeringen af områder som areal under reparation skal Komitéen gennemgå hele banen for at vurdere, hvilke typer områder, der er unormale for banen i dens nuværende tilstand. Der skal også tages hensyn til placeringen af områder, der måske skal markeres:

  • Områder, der ligger på eller nær en fairway, bør normalt markeres, hvis Komitéen anser skaden på området for unormalt.
    • Hvis banens fairways generelt er i god stand, kan det være hensigtsmæssigt at markere et enkelt område af bar jord på fairway som areal under reparation.
    • Når forholdene er sådan, at der er store områder med bar jord, vil det give mening ikke at markere eller på anden måde definere dem alle som areal under reparation, men kun markere de områder, hvor en spiller kan have svært ved at udføre et slag til bolden, såsom et stærkt beskadiget eller opkørt område.
  • Jo længere området er fra fairway, jo mindre passende er det, at markere det som areal under reparation. Områder, der ligger langt fra fairway eller meget kort for landingsområderne, bør kun markeres, når skaden er meget alvorlig.
  • Hvis to eller flere arealer under reparation er tæt på hinanden, således at en spiller, der tager lempelse fra ét område, let kan komme til at droppe på et punkt, hvor der er gene fra et andet område, vil det være tilrådeligt at markere det som ét enkelt område af areal under reparation.

(2) Sådan markeres eller defineres grænsen til areal under reparation

Det anbefales, at Komitéen synliggør areal under reparation ved at bruge maling, pæle eller anden tydelig måde at definere det på, så der ikke er tvivl om, hvor grænsen af området er.

  • Der er ingen specifik farve af pæle eller linjer, der skal bruges til markering af arealer under reparation, men hvide eller blå pæle eller linjer anvendes almindeligvis (blå i DK, DGU). Gule og røde pæle eller linjer bør ikke bruges for at forhindre forvirring i forhold til strafområder. Måden, hvorpå arealer under reparation er markeret, bør fremgå af lokalreglerne.
  • Når et område med areal under reparation er tæt på en ikke-flytbar forhindring, er det god praksis at binde de to områder sammen for at muliggøre lempelse fra begge forhold i et trin. Dette kan gøres ved at bruge malede linjer, der forbinder arealet under reparation med den ikke-flytbare forhindring. Det bør også afklares i lokalreglerne, at ethvert afgrænset område, der er forbundet med en ikke-flytbar forhindring, er et unormalt baneforhold (se Standard lokalregel F-3).
  • En Komité kan definere grænsen til areal under reparation ved at beskrive den, men kun hvis der vil være lidt eller ingen tvivl om, hvad der udgør området eller dets grænser.
    • Et eksempel, hvor beskrivelse af skaden er mulig, og hvor Komitéen er berettiget til at definere områder som areal under reparation uden at markere dem er, hvor der er sket væsentlig skade fra dyrs hove (se Standard lokalregel F-13).
    • På andre tidspunkter er det ikke hensigtsmæssigt at udarbejde en generel bestemmelse. For eksempel vil en lokalregel, der definerer alle hjulspor foretaget af greenkeeperudstyr som areal under reparation ikke være hensigtsmæssig, da noget af ulempen sandsynligvis vil være mindre betydende, og lempelse uden straf ikke er berettiget.