2H

Integrerede genstande er kunstige genstande, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængelig. Eksempler på genstande, som Komitéen kan vælge at udpege som integrerede genstande, omfatter:

  • Genstande, der er designet til at være en del af udfordringen med at spille banen såsom veje eller stier, som spillerne traditionelt forventes at spille fra.
  • Genstande, der er så tæt på en out of bounds grænse eller et andet forhold på banen, at hvis lempelse uden straf er tilgængelig fra forhindringen, resulterer det også i, at spilleren er i stand til at droppe væk fra grænsen eller andet forhold, når dette ikke er ønskeligt. For eksempel kan udpegning af stålwires, der er fastgjort til træer som integrerede genstande, sikre, at en spiller ikke tilfældigt får lempelse fra et træ, blot fordi der er gene fra stålwiren.
  • Genstande såsom kunstige mure eller pæle, der ligger inden for strafområder, eller kunstige mure eller bunkervægge. Hvis eksempelvis en kunstig mur ligger tæt på grænsen til et strafområde, kunne en spiller, hvis bold ligger lige uden for strafområdet stå på muren og få lempelse uden straf – hvis ikke muren er defineret som en integreret genstand, mens spilleren, hvis bold er lige inden for strafområdet, ikke får det.

Komitéen bør definere disse genstande som integrerede genstande i lokalreglerne (se Standard lokalregel F-1).

Når kun en del af forhindringen skal betragtes som en integreret genstand, skal den pågældende del markeres tydeligt, og informationen meddeles spillerne. Dette kan gøres ved at markere med markant farvede pæle i hver ende af den del af genstanden, hvor lempelse uden straf ikke er tilgængelig eller bruge maling til at markere området.