5B
Ved forberedelsen af en turnering skal Komitéen sørge for, at banen er korrekt markeret og opdatere eventuelle markeringer, der bruges til almindeligt spil, eller om nødvendigt ændre dem. Selvom der typisk ikke er nogen “rigtig” måde at markere en bane på, kan manglende eller mangelfuld mærkning føre til situationer, hvor en spiller ikke kan fortsætte med sikkerhed efter Reglerne, eller at Komitéen bliver nødt til at træffe beslutninger under spillet, hvilket kan medføre, at spillerne behandles forskelligt.
Afsnit 2 indeholder detaljerede vejledninger og anbefalinger om, hvordan man markerer banen til almindeligt spil, men det gælder ligeledes for turneringer, og Komitéen bør tage hensyn hertil, når de forbereder sig til turneringer.
Når der foretages ændringer i banens markering til en turnering, skal Komitéen sikre, at disse tydeligt meddeles alle spillere, der regelmæssigt spiller banen, så de ikke uforvarende fortsætter ukorrekt.
Udover oplysningerne i Afsnit 2 kan Komitéen overveje følgende punkter:
(1) Out of Bounds
Komitéen er ansvarlig for at sikre, at alle grænser er markeret korrekt. Det er god praksis at male en lille hvid cirkel rundt om bunden af en hvilken som helst hvid pæl eller anden grænsemarkering, så de – hvis de bliver flyttet under spil – kan returneres til deres oprindelige placering. Hvis linjer eller malede prikker bruges til at markere en grænse, skal de opfriskes, så de let kan ses. Lokalreglerne bør præcisere eventuelle grænser, der er defineret på andre måder end pæle eller hegn (se Standard lokalregel A-1).
(2) Strafområder
Inden en turnering kan Komitéen ønske at revurdere mærkning af nogle eller alle strafområder.
- Strafområder, der indeholder faste vandområder, bør ikke være en del af det generelle område, men deres afgrænsning kan justeres.
- Andre strafområder kan fjernes eller tilføjes, eller deres afgrænsning ændres for at ændre sværhedsgraden af et hul, f.eks. hvor det anses for hensigtsmæssigt at fastsætte en strengere straf for et skævt slag. Eksempelvis kan Komitéen beslutte at markere områder med tæt krat som strafområder for almindeligt spil, men ikke til turneringer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sådanne ændringer klart meddeles alle spillere, der regelmæssigt spiller banen.
- Når strafområder tilføjes eller fjernes, bør Komitéen konsultere de regler og anbefalinger, der er indeholdt i Handicapsystemet eller i andre anbefalinger i den lokale jurisdiktion, for at afgøre, om ændringen vil have indflydelse på den udstedte banerating.
- Farven på nogle strafområder kan ændres fra rød til gul eller omvendt. For visse turneringer kan det for eksempel være ønskeligt, at et strafområde tæt på en green markeres med gult, hvor Komitéen ikke ønsker at tillade muligheden for at droppe på greensiden af strafområdet, når bolden er rullet tilbage i det fra den side. I nogle tilfælde kan det også være fornuftigt at lave en droppezone som en ekstra mulighed, for eksempel for en ø-green, hvor spillerne har en lang distance over vand.
- Måske har Komitéen brugt et minimalt antal pæle til at markere strafområder til almindeligt spil, eller de kan være blevet fjernet, hvilket resulterer i, at dele af nogle strafområder er uden for det markerede område. Til turneringer skal alle pæle undersøges og om nødvendigt suppleres for at sikre, at strafområderne er korrekt markeret til turneringen.
- Når det er muligt, er det god praksis at male røde eller gule linjer omkring strafområder i stedet for at bare at nøjes med pæle. En linje vil sikre, at de rigtige områder er medtaget eller undtaget. Kanten ændres ikke ved at fjerne en pæl, og en spiller vil nemt kunne bestemme, hvor man skal tage lempelse. Når en linje er blevet malet, kræves der typisk færre pæle.
(3) Bunkere
For de fleste baner skal Komitéen ikke gøre noget særligt for at forberede bunkere til turneringen. De bør friskes op om morgenen for turneringen, og river placeres, hvor Komitéen foretrækker (se Afsnit 2D). Hvis kanten af en bunker er vanskelig at bestemme, bør komiteen overveje, om det kunne defineres mere klart (enten ved vedligeholdelse, mærkning eller en lokal regel) for at undgå forvirring blandt spillere og dommere.
(4) Unormale baneforhold og integrerede genstande
Komitéen bør gennemgå hele banen for at sikre, at alle områder, der skal markeres som areal under reparation, er korrekt markeret. Komitéen bør også præcisere status for forhindringer eller integrerede genstande ved hjælp af lokalregler (se Standard lokalregel F-1).
Ideelt set bør en Komité markere alle arealer under reparation, før turneringen starter. Men en Komité kan definere et område, som areal under reparation under runden i hulspil eller slagspil, hvis det er berettiget.
Hvis der gives lempelse fra et sådant umarkeret område i løbet af runden, bør Komitéen markere området som areal under reparation hurtigst muligt for at sikre, at alle andre spillere i feltet er opmærksomme på områdets status.
(5) Områder med spilleforbud
Hvis der er områder med spilleforbud på banen, skal Komitéen sørge for, at de er korrekt identificeret. Komitéen kan også overveje at sætte skilte op ved disse områder for at sikre, at spillerne er fuldt ud klar over, at de ikke har lov til at spille fra dem.
(6) Midlertidige forhindringer
Midlertidige installationer som telte eller tribuner kan bygges til nogle turneringer. Status for disse strukturer skal præciseres i de lokalregler som enten ikke-flytbare forhindringer eller midlertidige ikke-flytbare hindringer (MIF’er). Hvis de skal behandles som MIF’er, skal lokalreglen vedrørende midlertidige ikke-flytbare forhindringer anvendes (se Standard lokalregel F-23). Denne lokalregel giver en spiller ekstra lempelse, hvis der er gene på flaglinjen, så spilleren ikke bliver nødt til at spille rundt om eller over forhindringen.