7A

Efter at alle scorekort er afleveret i slagspil, skal Komitéen muligvis foretage en afgørelse om lige resultater til førstepladsen eller andre placeringer. Komitéen bør anvende den metode, der er beskrevet i turneringsbetingelserne (se Afsnit 5A(6)), og som bør være angivet i forvejen.

I en slagspils-kvalifikation, hvor et fast antal spillere går videre til hulspil, eller hvis turneringen er kvalifikation til en senere turnering, kan der være omspil, som Komitéen skal organisere for at bestemme, hvilke spillere der går videre.

(1) Diskvalifikation eller give sejren til medspilleren i omspil i slagspil

I et slagspilsomspil mellem to spillere, er det ikke nødvendigt for den anden spiller at afslutte omspilshullet eller -hullerne for at blive erklæret som vinder, hvis en af dem diskvalificeres eller giver sejren til den anden.

(2) Nogle spillere fuldfører ikke omspillet i slagspil

Hvis ikke alle afslutter omspilshullet eller -hullerne i et slagspilsomspil mellem tre eller flere spillere, afgøres resultatet af omspillet om nødvendigt i forhold til rækkefølgen, hvor spillerne diskvalificeres eller beslutter at trække sig.