Markering af banen og fornyelse af markeringer efter behov er en løbende opgave, som Komitéen er ansvarlig for.

En korrekt markeret bane giver en spiller mulighed for at spille efter Reglerne og hjælper med at eliminere forvirring for spillerne. For eksempel kan en spiller ikke vide, hvordan man skal fortsætte, hvis en sø (strafområde) ikke er markeret.

Komitéens opgaver for dette omfatter underpunkterne 2A-2I, og kan læses i detaljer via menuen.

DGU Vejledning til Afsnit 2 – Banemarkering til almindeligt spil

For at kunne spille efter Golfreglerne er det nødvendigt, at en bane er korrekt markeret. Det er en af de fornemmeste opgaver for den Komité, som er ansvarlig for dette.

Det er, som skrevet, en forudsætning for markering af en bane, at hele Afsnit 2 samt nedenstående er læst og forstået.
Herunder følger derfor kun kommentarer til R&A’s materiale, samt DGU’s holdning til eventuelle tvivlspørgsmål.

2A Out of bounds,

(1) Generel vejledning til af fastlægge og markere banens grænser

  • På trods af, at der ikke er krav om at en bane afgrænses, bør områder, der grænser op til banen, såsom private ejendomme, landbrugsarealer, offentlige veje, m.m., markeres som out of bounds.
  • På trods af, at det ikke er et ultimativt krav, bør pæle, m.m., der definerer out of bounds, være hvide. Hvis en anden farve bruges, skal det som minimum fremgå tydeligt af lokalreglerne.
  • Arealer på klubbens område, såsom klubhus, drivingrange, m.m., kan markeres som out of bounds, men det er ikke tilladt at indføre regler, som siger, at en bold er out of bounds, bare fordi den har krydset et sådant område på vej til en anden del af banen

(2) Markering af interne out of bounds

  • Det er tilladt at etablere interne out of bounds grænser, men de kan ikke startes eller stoppes. En intern out of bounds grænse fortsætter enten i det uendelige i en given retning eller forbindes til og fortsætter i en eksisterende out-grænse.

2B Teesteder

  • Teesteder skal altid være store nok til, at den permanente afstandsmarkering er minimum to køllelængder fra bagkanten – gerne mere.

2C Strafområder

Områder, der indeholder vand, skal markeres som strafområder, men andre områder på banen kan også markeres som strafområder – fx områder, hvor bolden meget ofte vil være mistet, og/eller områder, der ikke er realistisk tilgængelige.

(1) Bestemme, hvornår man skal markere et område, der ikke indeholder vand, som et strafområde

  • At oprettelsen af et strafområde kan forbedre spilletempoet, betyder ikke, at området nødvendigvis bør markeres som et strafområde. Andre fordele/ulemper, som fx at bibeholde en tilstrækkelig udfordring, bør nøje overvejes.
  • Ønskes et areal uden for banens område markeret som strafområde for at forbedre spilletempoet, bør komitéen i stedet indføre lokalregel E-5, der tillader at droppe bolden på nærmeste fairway
  • DGU tolker og ønsker at håndhæve R&A’s Guide, således at det ikke er meningen, at hvide pæle erstattes med røde, da spilleren således sparer ét slag i forhold til at have slået bolden out of bounds. Der kan dog eventuelt findes situationer, hvor de lokale forhold retfærdiggør, at en bane visse steder afgrænses af strafområder, som fortsætter i det uendelige (Standard lokalregel B-1.3), men det er undtagelsen til reglen. Se Afsnit 7 herunder.
  • Da strafområder kan have stor indflydelse på en banes rating, skal DGU konsulteres inden klubben i stor stil indfører nye store strafområder (eller fjerner gamle). Enkelte mindre, nye strafområder af fx meget høj rough er dog allerede indregnet i den eksisterende rating og skal derfor ikke indberettes/godkendes. Det er således kun, hvis der er tale om markante ændringer, at de skal indberettes og godkendes.

(2) Sådan markeres eller defineres kanten af et strafområde

  • Kanten af et strafområde skal markeres med gule/røde pæle, plader og/eller malede linjer, og kun i meget få tilfælde er det tilstrækkeligt alene at beskrive dem i lokalreglerne

(3) Bestemmelse af, hvor kanten af et strafområde skal markeres.

  • Et strafområde bør markeres langs dets naturlige grænser, men det kan være værd at overveje at inkludere nærliggende områder, hvor bolden meget let/ofte mistes.

(4) Om man skal markere et strafområde som rødt eller gult

  • Strafområder bør som udgangspunkt markeres som røde. Et strafområde bør kun markeres som gul, hvis en rød markering vil ødelægge intentionen med strafområdet. Hvis et strafområde (eller dele af dette) markeres som gul, skal det være muligt at droppe bagud i en lige linje mod flaget.

(5) Ændring i status for et strafområde mellem rød og gul

  • Ved overgange mellem rød og gul i samme strafområde skal hhv. en rød og gul markering placeres umiddelbart ved siden af hinanden.
  • Det er muligt, men absolut ikke anbefalet, at et strafområde skifter farve alt afhængigt af såvel hvilket teested som hvilket hul, der spilles fra.
    • Det er til gengæld ikke tilladt at variere farven for samme spiller under spil af et hul

(6) Definere et strafområde som et område med spilleforbud

  • Se afsnit 2G

(7) Vandområde ved siden af banen

  • Det er, i modsætning til de tørre områder, der nævnes under Afsnit 10.2A(1), muligt at markere områder med vand, der strækker sig langt ud over banens grænser, som strafområder i stedet for out of bounds. Dette gælder dog ikke hvor man tilfældigvis krydser en smal å ved banens out of bounds grænse. Der bør således være tale om et større vandområde som en sø, et hav eller lignende. Når det ikke er muligt at markere den modsatte grænse, er det tillige tilladt at lade området strække sig i det uendelige.

2D Bunkere

  • Komitéen bør oplyse klubbens medlemmer om, hvor riven til en bunker ønskes placeret. En diskussion i Komitéen/klubben for og imod at placere riven i eller uden for bunkeren bør føre til et sæt retningslinjer, som klubbens medlemmer kan forstå og følge. Læs evt mere i Afsnit 2D

2F Unormale baneforhold

(1) Bestemme hvilke områder, der skal markeres som areal under reparation

  • Hvorvidt et område skal markeres som areal under reparation, afhænger af banens generelle standard for, hvad der er unormalt/unfair forhold, og behovet for at markere falder i takt med afstanden til fairwayen.

(2) Sådan markeres eller defineres grænsen til areal under reparation

  • Markeringer, der definerer areal under reparation, bør i Danmark være blå, og farvevalget skal fremgå af lokalreglerne.
  • Arealet bør markeres, men hvis det er muligt at beskrive området tydeligt, uden at det giver anledning til tvivl, er det også tilladt

2G Områder med spilleforbud

(1) Hvad kan markeres som et område med spilleforbud

  • Områder med spilleforbud kan oprettes af en hvilken som helst årsag, men skal oprettes som enten et strafområde eller et unormalt baneforhold.
  • Afgørelsen om, hvorvidt det skal være et strafområde eller unormalt baneforhold, afhænger af, om det er meningen, at spilleren kan tage lempelse med eller uden straf
  • Et område med spilleforbud erstatter de nuværende miljøfølsomme områder, men er ikke begrænset hertil, og der er ikke længere behov for, at en myndighed erklærer området for miljøfølsomt
  • Privatejede ejendomme, som støder op til banen, bør markeres som out of bounds og ikke som et strafområde med spilleforbud – se også Afsnit 10.2C(1)

(2) Sådan markerer du et område med spilleforbud

  • På trods af, at der ikke er et krav om en bestemt farve, anbefaler DGU alle danske klubber at følge R&A’s nye anbefaling om, at områder med spilleforbud markeres med grøn top. At alle følger denne anbefaling sikrer, at der undgås forvirring såvel internt i Danmark som i forhold til resten af verden.
    • Rød/Gul pæl med grøn top: Strafområde med spilleforbud
    • Blå pæl med grøn top: Areal under reparation med spilleforbud
  • Det er muligt at indføre en lokalregel, som gør et out of bounds område til et område med spilleforbud
  • Det er muligt at gøre et spilleforbud til også at være et adgangsforbud ved at indføre et kodeks for god opførsel i lokalreglerne, der kan resultere i strafslag.
    • Dog bør der også gøres eksplicit opmærksom på adgangsforbuddet med et skilt, hegn eller lignende.

2H Integrerede genstande

  • Hvis der på banen findes genstande, som komitéen mener, at spillerne ikke skal have lempelse fra uden straf, skal disse genstande defineres som integrerede genstande. Komitéen bør specifikt forholde sig til, hvorvidt veje og stier uden kunstig overfladebehandling skal behandles som integrerede genstande eller ej.

2I Droppezoner

(1) Hvornår skal du bruge droppezoner

  • En droppezone skal etableres, når der er praktiske problemer med at følge de normale lempelsesmuligheder, og det skal fremgå, hvorvidt det er en mulighed eller et krav, at droppezonen bruges.

(2) – Hvor skal droppezoner placeres

  • En droppezone bør ikke placeres nærmere hullet (kan dog være nødvendigt) og skal i nogen grad opretholde hullets udfordring.
  • En droppezone skal placeres således, at et eventuelt strafområde stadig vil være i spil i forbindelse med et slag fra droppezonen.