Q:
Vi har en masse mulvarpeskud på vores bane, og Greenkeeperne har “kørt” over dem med en maskine for at “fjerne” dem. Det giver et klart bart cirkulært område, hvor muldvarpeskuddet var, og en “hale” af jord i den retning maskinen kørte.
Hvis resterne stadig kan identificeres som “en tue” fra et dyr, der graver, kan jeg så få lempelse, hvis der er gene fra eller bolden ligger oven på den originale, men nu flade tue?

Skal tue forstås som en forhøjning?

A:
Nej der behøver ikke være en forhøjning. Hvis resterne klart kan identificeres som resterne fra et mulvarpeskud, så har spilleren ret til lempelse efter Regel 16.1, uanset om det er jævnet helt ud.
Den “hale” af jord, der kan opstå, når et mulvarpeskud jævnes på den måde, giver tilsvarende ret til lempelse, forudsat at denne “hale” klart kan identificeres som rester fra det udjævnede mulvarpeskud.