Alment

DGU´s formål er at arbejde for golfspillets udbredelse i Danmark, og med hensyn til turneringer samt golf , handicap og amatørregler er målsætningen formuleret således:

Vedr. turneringer

DGU ønsker at fremme åben golf, dvs turneringer, hvor såvel amatører som professionelle kan deltage. DGU vil arbejde for et differentieret udbud af turneringer for både motionister og elitespillere. For motionister på klub , regions og landsplan og for elitespillere på regions , lands og internationalt plan. Konkurrencevirksomheden skal tilrettelægges under hensyntagen til de medlemmer i klubberne, der ikke er interesseret i at deltage i turneringer.

DGU vil arbejde for, at der i samarbejde med de professionelles organisationer hvert år kan vises professionel golf på højt plan i Danmark.
DGU skal arrangere danske mesterskaber for relevante spillergrupper og skal derudover arrangere de turneringer, som DGU finder behov for, og som ikke i forvejen arrangeres i klub eller privat regi. DGU´s udgifter i forbindelse med afvikling af turneringer kan dækkes af sponsorindtægter.

DGU skal med jævne mellemrum påtage sig at arrangere nordiske og europæiske mesterskaber. Udgifterne hertil dækkes principielt af DGU´s budget, men sponsordækning af udgifterne skal så vidt muligt opnås.

Vedr. Golf-, Handicap- og Amatørreglerne

DGU vil arbejde for, at alle golfspillere får et nødvendigt kendskab til golfreglerne, amatørreglerne, handicapsystemet, course rating med slope systemet samt etikettereglerne. Dette skal ske bl.a. ved hjælp af udgivelse af håndbøger og andre publikationer, artikler i blade, foredragsvirksomhed og anvendelse af DGU’s dommere og turneringsledere.

Internationalt vil DGU arbejde for en forenkling af golfreglerne samt en lempelse af amatørreglerne.