Q: Hvis man har en OoB der grænser op til privat mark, hvor ejeren ikke vil have spillere til at hente deres bold. Kan man så markere de hvide pæle med grøn top, og dermed gøre området til et område med spilleforbud?

A: Ja, men…
Standard lokalregel E-9 indeholder en mulighed for at erklære et område OoB for et område med spilleforbud. Det betyder at man vil få lempelse uden straf fra at skulle stå OoB og spille en bold som ligger på banen.

MEN R&A er klare i deres anbefaling om at et sådant område kun bør indføres for at beskytte sårbar natur og ikke for at håndhæve et adgangsforbud. Et adgangsforbud bør som udgangspunkt skiltes med adgangsforbud og en eventuel overtrædelse bør håndteres via klubbens ordensregler.

Hvis et adgangsforbud OoB kan resultere i situationer hvor en bold på banen ikke kan spilles, og det vurderes som unfair at skulle erklære bolden for uspillelig (eneste mulige løsning, for at overholde adgangsforbuddet), bør OoB grænsen flyttes ind på banen således der er plads til at spille en bold på banen, uden at skulle stå i området med adgangsforbud.

Læs evt mere i R&A’s anbefalinger til banemarkeringer her: https://www.danskgolfunion.dk/manualer/ogg/2023/da/topic/2a-out-of-bounds#2A1

R&A:
“Hvor private ejendomme og offentlige veje grænser op til banen, anbefales det stærkt, at Komitéen markerer disse områder som out of bounds. Ofte vil disse ejendomme have mure eller hegn, som kan bruges som grænserne for banen. Når disse findes, er der generelt ingen grund til at flytte grænsen længere ind på banen ved at placere pæle. Men Komitéen ønsker måske at flytte grænsen indad (for eksempel ved hjælp af pæle) for at give yderligere beskyttelse til de tilstødende ejendomme.”