Q: En spiller, som er dårligt gående, ønsker at springe 2 huller over i en Stableford-turnering. Hun spiller 12. hul og venter på gruppen, og går med dem igen fra 15. hul. Hun spiller ikke 13 og 14 og noterer 0 (nul) point på begge. I henhold til Regel 21.1c(2) diskvalificeres hun ikke i Stableford for at undlade at færdiggøre et hul (Regel 3.3c, Slagspil), men får i stedet 0 (nul) point for hullerne.

Men, “afbryder hun spillet” og overtræder dermed Regel 5.7 (diskvalifikation)? Situationen synes ikke afklaret i Interpretation 5.7a/1 – Hvornår en spiller har afbrudt spillet.

Med andre ord: Skal en spiller i en Stableford-turnering slå et slag på alle huller under en runde?

A: Nej
Spilleren får blot 0 (nul) point for de huller, der ikke spilles. I Stableford er der ikke noget krav om, at der skal startes på alle huller under en runde.

Spilleren anses derfor ikke for at have afbrudt spillet i strid med Regel 5.7a.