Q:
Hvad skal jeg gøre, hvis en robotplæneklipper kører henover min bold, eller hvis jeg rammer den med min bold?

A:
En Robotplæneklipper er en ekstern påvirkning af din bold på samme måde, som hvis den havde være bemandet af en greenkeeper.
I den situation gælder Regel 9.6 (Bold løftet eller flyttet af ekstern påvirkning) i kombination med Regel 14.2 (Genplacere bolden på stedet).
Ofte vil det oprindelige leje for bolden være ændret. Hvis det er tilfældet anvendes Regel 14.2d(2).
Hvis man rammer robotplæneklipperen, gælder Regel 11.1 (Bold i bevægelse rammer tilfældigt person, dyr eller genstand), hvor man også i 11.1b får anvisninger til, hvorfra bolden skal spilles.

På forespørgsel til R&A udtaler de, at der ikke kan indføres en speciel lokalregel, der eksempelvis giver mulighed for at slå slaget om, hvis robotplæneklipperen rammes.