Ud over de ovennævnte hovedopgaver vil en række særlige delopgaver i forbindelse med spillet i klubben normalt påhvile turneringsudvalget, alene eller i samarbejde med andre udvalg.
Fraktions-turneringer
Uden for turneringsudvalget afvikles en del turneringer, f.eks. i juniorafdelingen, hos tirsdagsdamerne, torsdagsherrerne, i seniorklubben osv. Disse turneringer er for deltagerne lige så vigtige som klubbens “officielle”. Det er derfor vigtigt, at turneringerne inden for fraktionerne i klubben afvikles efter de samme generelle bestemmelser og retningslinier som turneringsudvalgets arrangementer. Det er også vigtigt, at der sker en vis koordination af alle disse turneringer.
Turneringsudvalget kan sikre dette ved at give retningslinier, råd og vejledning, godkende turneringsbetingelser og programmer, kontrollere turneringsafviklinger, træffe afgørelser i tvivlsspørgsmål osv. Organisatorisk gøres dette mest enkelt ved, at der i turneringsudvalget sidder en repræsentant for de vigtigste af de fraktioner, som mere fast arrangerer turneringer, eller omvendt ved, at et medlem af turneringsudvalget sidder i fraktionskomitéerne.
Endvidere bør turneringsudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af turneringsprogrammet indkalde til et koordineringsmøde med fraktioner.
Lokalregler, markeringer og ordensforskrifter
I samarbejde med baneudvalget og med bestyrelsens godkendelse, skal turneringsudvalget fastsætte eventuelle lokalregler, som måtte være påkrævet for spillets afvikling på banen. Klubbens lokalregler skal godkendes af DGU. Endvidere skal udvalget, også sammen med baneudvalget, oprette og til stadighed kontrollere tilstedeværelsen af de fornødne markeringer på banen, dvs. af grænser til strafområder, out of bounds, areal under reparation, forhindringer og lign.
Endelig vil det ofte være turneringsudvalget, som sammen med baneudvalget og evt. sekretæren fastsætter ordensforskrifter til sikring af en hensigtsmæssig trafik på banen. Ordensforskrifter for adfærden omkring og i klubhuset hører under klubhusudvalget eller sekretæren.
Med hensyn til nærmere retningslinier og regler for fastsættelse af lokalregler, markeringer og ordensforskrifter henvises til den udførlige behandling af dette emne i kapitel 7.
Handicap-regulering
Det her i landet gældende handicapsystem er gengivet på DGU´s hjemmeside.
Det er den enkelte spillers egen pligt at kende sit handicap og sørge for det fornødne i relation til regulering af handicappet, herunder at beregne og sammentælle Stableford points til handicapregulering i slagspilsturneringer.
I de fleste klubber vil der være nedsat et særligt udvalg til at tage sig af regulering og registrering af medlemmernes handicap, men turneringsudvalget har naturligt nok også opgaver i denne forbindelse.
Først skal man ved planlægningen af årets turneringsprogram sørge for, at der er et passende antal turneringer, som kan anvendes til handicapregulering, såkaldte tællende turneringer. Efter nugældende regler skal spilleren indlevere mindst 4 tællende scorer for at bevare sit EGA-handicap.
Dernæst, da alle resultater fra en tællende turnering skal registreres i handicapregistret, skal der mellem turnerings- og handicapudvalget tilrettelægges en praktisk fremgangsmåde, som sikrer, at dette sker. Oprindeligt afleverede turneringslederen blot samtlige scorekort til handicapudvalget, som har ansvaret for registrering og regulering. Men i dag, hvor mange klubber anvender Golfbox el. lign edb-system, foregår denne regulering mere enkelt. Turneringslederen eller en af hans hjælpere indtaster alle scores i edb-systemet med henblik på at udarbejde en samlet resultatliste, og samtidigt hermed bliver alle scores gjort klar i systemet til den efterfølgende CBA-beregning for turneringen samt handicapregistrering og –regulering.
Efter en turnering, når turneringslederen foretager denne handicapregistrering og –opdatering, vil de fremmede spilleres scores helt automatisk via edb-systemet blive fremsendt til deres respektive hjemmeklubber. Dette gælder dog kun for klubber som bruger Golfbox. Ifølge EGA Handicapsystemet skal alle spilleres scorekort opbevares af den arrangerende klub i min. 2 måneder, og fremmede spilleres scorekort kan efter anmodning blive fremsendt til hjemmeklubben.
Endelig vil det også være naturligt, at handicapudvalget hører turneringsudvalget i tilfælde af vanskelige skønsmæssige reguleringer eller anvendelse af sanktioner.
Klubhold – udtagelseskomité
Såfremt der ikke i klubben er nedsat et særligt spilleudvalg eller et eliteudvalg, vil det normalt være turneringsudvalgets opgave at udtage, forberede, udsende, og lede klubbens hold til forskellige turneringer.
Juniorhold vil dog som regel ligge i juniorudvalgets regi.
Til denne særlige opgave bør turneringsudvalget nedsætte et underudvalg, en udtagelseskomité, som kan bestå af én eller to medlemmer fra turneringsudvalget, træneren og et medlem af juniorudvalget, da denne normalt vil have et godt kendskab til spillerne. En tidligere elitespiller vil også være et godt medlem. Udtagelseskomitéens medlemmer vil som regel fungere som kaptajner for de hold, der udsendes.
De holdturneringer, det typisk vil dreje sig om, er Danmarksturneringen og Regionsgolf.
Bruttohold
Til de mere seriøse holdopgaver skal man i god tid før turneringen udtage et bruttohold, som kan være ca. 25% større end det endelige hold og indeholde de spillere, som man mener at kunne bruge.
Det bedste, men sværeste at forsvare, er, at bruttoholdet udtages efter komitéens skøn. Hvis man lægger resultater i nogle turneringer til grund, skal man sikre sig, at man har et par fripladser til udtagelse på skøn. Det er vigtigt, at de præcise udtagelseskriterier offentliggøres til spillerne på forhånd.
Bruttoholdet (og/eller det endelige hold – afhængig af tid og penge) tilbydes og forpligter sig til et fælles træningsprogram, som kan indeholde instruktion, gratis træningsbolde, udsendelse til turneringer, træningskampe og træning på kampbanen.
Udtagelse af hold
Det endelige hold til den enkelte opgave skal fortrinsvis tages fra bruttoholdet, men udtagelseskomitéen bør give sig selv mulighed for at vælge en spiller uden for bruttoholdet; der skal være plads til et “stjerneskud”. Jo længere tid, der er mellem udtagelse af bruttoholdet og af det endelige hold, jo større er muligheden for, at nye kandidater presser sig på.
Denne udtagelsesfrihed for komitéen skal præciseres klart over for bruttoholdets spillere og udenforstående aspiranter og i øvrigt administreres skønsmæssigt. Ud over at sikre udtagelse af det aktuelt bedste hold forhindrer udtagelsesfriheden også, at bruttoholdspillerne falder i søvn eller at aspiranter opgiver håbet.
Man bør altid udtage det stærkest mulige hold, dvs. det hold, der har størst chance for at vinde netop den kamp, det drejer sig om. Det vil selvfølgelig først og fremmest sige de individuelt bedste spillere på det pågældende tidspunkt, men dernæst skal holdet skræddersys til opgaven, dvs. hensyn skal også tages til turneringens art (hulspil, slagspil, single, foursome) til banens art (lang, kort, smal, åben), til eventuelt tilskuerpres, til modstanderne, til holdånden, til om en solid præstation kræves, eller om der skal laves mirakler, om alle spillerne på holdet tæller til holdets resultat, etc.
Forberedelse af holdet
Når det endelige hold er udtaget til kampen, overtages det af holdkaptajnen, som i øvrigt bør have deltaget i udtagelsen. Holdkaptajnen kan være én af spillerne på holdet. Holdkaptajnen må gerne være en (tidligere) god spiller, men behøver ikke at være det. Denne skal først og fremmest kende sine spillere, have overblik og autoritet, være positiv og sprede tryghed. Kaptajnen skal være accepteret af spillerne.
Holdkaptajnen skal sørge for at opbygge en korpsånd, iværksætte specialtræning, lade holdet træne på konkurrencebanen, orientere holdet om turneringens betingelser, banen, modstanderne, rejsen etc. Kaptajnen skal afprøve forskellige holdopstillinger, foursome-kombinationer, m.m. På selve kampdagen skal kaptajnen afgive holdopstillingen til turneringsledelsen, sørge for at spillerne varmer op, er koncentreret om kampen og møder rettidigt op til start.
Ude på banen skal kaptajnen møde hver spiller et par gange, være opmuntrende, positiv og informere om holdkammeraters og modstanderes resultater.
Holdopstilling
Hvis holdopstillingen skal være i styrkeorden, er holdkaptajnen selvfølgelig bundet til at placere sine spillere i henhold til den fastlagte opstillingsorden, f.eks. med laveste handicap som første single, spilleren med næstlaveste handicap som anden single og så fremdeles.
Såfremt opstillingen ikke nødvendigvis skal være i styrkeorden, må holdkaptajnen forsøge at sætte sit hold således, at man vinder det tilstrækkelige antal enkeltkampe til at vinde hele holdkampen. Det kræver hensyntagen til formodning om modstandernes styrke, deres opstilling, og om egne spillere kan lide at starte først eller sidst, bære det pres, eventuelt at skulle vinde den sidste kamp, spille afslappet uden at vide noget om stillingen, etc.
Det er i øvrigt uanstændigt at melde fra til en kamp, blot fordi man ikke kan stille i stærkeste opstilling. Et sådant afbud kan påvirke øvrige holds placering i turneringen.
Efter kampen bør forløbet drøftes med spillerne og eventuelt træneren med henblik på forbedringer til næste kamp.
Det forannævnte om holdopstilling mv. gælder også i tillempet form, når det drejer sig om udtagelse af én eller flere individuelle spillere til deltagelse i en individuel turnering.
Med hensyn til dækning af udgift ved udsendelse af hold eller enkeltspillere henvises til Amatørreglerne i kapitel 8.
Langsomt spil
Langsomt spil – når det tager mere end 4 til 5 timer for et 3-mandshold at spille 18 huller – er et af golfspillets helt store problemer, både fordi det formindsker en banes kapacitet, og fordi det bliver for tidskrævende og for sløvt at spille golf.
Langsomt spil er dårlige vaner, og der er to midler til imødegåelse heraf: oplysning/opdragelse og sanktioner.
For så vidt angår sanktionerne anbefales det i første omgang at fastsætte maksimale spilletider i turneringer, se kapitel 3, og dernæst at fastsætte tilsvarende maksimale spilletider for private runder, hvilket er nemmest, hvis man også samtidigt praktiserer en form for starttidsreservering. Men maksimale spilletider i private runder kræver kontrol, som de færreste steder kan iværksættes, hvorfor påbuddet som oftest må nøjes med at blive en kraftig henstilling.
Hvad enten man vil anvende sanktioner mod langsomt spil eller ej, må man ved at oplyse spillerne om hvor tiden spildes, ved at påtale konkrete forsømmelser og ved at demonstrere den rigtige adfærd, forsøge at opdrage spillerne til de gode vaner.
Tiden forbruges på 4 faser i spillet:
- Vandringen mellem slagene.
- Forberedelsen af slaget.
- Udførelsen af slaget.
- Opsamlingen efter slaget.
Tidsforbruget, og dermed tidsspildet er ofte stort i fase 1, 2 og 4. Gå-tempoet er normalt rimeligt, men ruten, man går ad, er ikke altid den korteste og nemmeste.
Selve svinget tager ikke særlig lang tid, men hvis vi antager, at fase 3 begynder, når spilleren kunne have taget opstilling og adresseret bolden, går der ofte, især ved putting, alt for lang tid inden slaget gennemføres.
Afhjælpning af langsomt spil
Spillerne skal opfordres til at analysere deres eget tidsforbrug/tidsspild i en række situationer, og derefter forsøge at lægge vanerne om:
- Gå direkte efter egen bold, følg ikke snakkende med de andre spillere til deres bolde.
- Se også efter de andres bolde, så du ved hvor den lander (hvor der skal ledes)
- Vink igennem med det samme, når I skal ud at lede efter en bold
- Vide, hvornår det er din tur til at slå – og vær parat.
- Spil gerne uden for tur (især slagspil), når det er muligt og sikkert. Aftal indbyrdes, at der spilles “ready golf” – også rundt om green.
- Vælg slag og kølle, mens de andre slår.
- Nøjes med få prøvesving.
- Undgå at “nusse” for meget rundt i opstillingen.
- Placer vogn/bag lige ud for bolden.
- Når bolden er på green, placeres vogn/bag ved greenkanten der, hvor ruten til næste tee begynder.
- Hav pitchfork eller tee i lommen og reparer nedslagsmærket, mens de andre putter.
- Læs green fra kun én vinkel, og mens de andre putter.
- Rens kun bolden én gang på green, og kun når det er nødvendigt.
- Putt korte putts ud med det samme i slagspil for at undgå den megen tidsrøvende markering.
- Markér og løft kun bolden, når det er nødvendigt for de andres spil.
- Få kun andre bolde markeret, når de direkte er i vejen.
- Overvej at beholde flaget i, især ved lange putts.
- Spilleren, der har puttet ud først, skal være parat til at sætte flaget på plads, når sidste mand har puttet ud.
- Undlad at øveputte efter kikseren, især når man er forsinket.
- Forlad green straks, diskutér scoren undervejs til næste teested og udfyld scorekortet ved teestedet, mens de andre slår.
- Undlad at undervise medspillerne.
- Undlad at analysere og rette svinget efter kiksede slag.
- Afbryd selv den mest interessante diskussion, når du er fremme ved din bold.
- Tag landkending der, hvor bolden forsvandt for at lette eftersøgningen.
- Skynd på de langsomme, selv om de bliver sure.
Vinke igennem
Turneringsudvalget har sammen med turneringslederne en pligt til under turneringer at følge op på, om spillerne lukker igennem og påtale det, hvis det ikke sker. Det vil have en almen opdragende effekt og være oplysende for alle i klubben.
Langt de fleste spillere kender udmærket reglerne for at vinke igennem ude på banen, men det er kun et fåtal der efterlever dem fuldt og helt:
- Vink altid holdet bagved igennem, når det er op mod et tomt hul foran, og gruppen bagved står og venter på at kunne slå.
- Vink altid holdet bagved igennem, hvis de spiller hurtigere end jeres gruppe. Single-spillere har samme rettigheder som andre, når de spiller en fuld runde (9 eller 18 huller).
- Vink altid holdet bagved igennem, når der skal ledes efter en bold.
- Der er ingen fortrinsret for nogen gruppestørrelse på banen
En langsomtgående gruppe skal opfordre en hurtiggående gruppe til at gå igennem, dvs. en 2-bold skal vinke en 3- eller 4-bold igennem, hvis 2-bolden ikke kan følge med holdet foran dem.
Det samme gælder for en single-spiller, som også skal tilbydes at blive vinket igennem.
Startreservering / boldrende
Når man nærmer sig en vis belastning af banen, kan det være hensigtsmæssigt og nødvendigt at indføre startreservering for at udnytte banens kapacitet bedst.
Det vil ofte være turneringsudvalget og klubbens sekretær, der udformer reserveringssystemet.
Boldrende er også en mulighed, hvor én af spillerne på det hold, der ønsker at sikre sig en start, placerer en mærket bold. Rækkefølgen af boldene bestemmer så startrækkefølgen. Når holdet har slået ud, tager det bolden med sig.
Hvis holdet til næste bold ikke er klar, mister det sin plads; bolden fjernes, og det efterfølgende hold starter. Der må kun lægges én bold pr. hold, hvad enten det er 2-, 3- eller 4-bolde, der spilles.
Da der kan være flest spillere på banen, hvis der spilles 3- og 4-bolde, kan systemet udbygges med regler om, at der kun må starte 3- og 4-bolde i de mest travle perioder, f.eks. således:
- Lørdage – søndage og helligdage må kun 3- og 4-bolde starte. Hvis teestedet er frit må 2-bolde dog starte. En enkelt spiller har ingen ret til at starte på noget tidspunkt.
- For at tilgodese 2-boldene, der gerne vil spille en hurtig runde, kan der f.eks. indføres en regel om, at kun 2-bolde må starte tidligt om morgenen på lørdage, søn- og helligdage, f.eks. indtil kl. 9.
Reglerne for boldrenden skal helst være opslået i nærheden af boldrenden af hensyn til greenfeespillerne.
I dag har de fleste klubber indført et online-system til tidsbestilling, hvor man efter nærmere angivne regler og procedurer i forvejen kan bestille en bestemt starttid. Det foregår via klubbens hjemmeside og/eller edb-system, hvor spillernes navne og nr. registreres på den pågældende starttid. Denne reservation kræver som oftest en bekræftelse fra spillerne et vist antal minutter forud for teeoff.
Overtrædelse af ordensregler
De fleste klubbers vedtægter giver bestyrelsen ret til selv, eller ved delegering at fastsætte ordensregler og sanktioner for overtrædelse. Hvis ordensregler eller almindelig hensyntagen til andre spillere er groft tilsidesat af et medlem under eller i forbindelse med en turnering, vil det naturligt være turneringsudvalget, som skal påtale opførslen og efterfølgende indstille til bestyrelsen, at en sanktion iværksættes.
Det bemærkes, at sanktioner for overtrædelse af golfregler og handicapsystem er fastsat i disse regelsæt, og at andre sanktioner, end de deri nævnte, ikke kan tages i anvendelse for disse typer af overtrædelser.
For grove overtrædelser af ordensregler under en turnering er der i golfreglernes 1.2 åbnet mulighed for at straffe gentagne og grove overtrædelser med diskvalifikation. Det skal dog understreges, at der ved første overtrædelse (som skal være af grov karakter) bør gives en advarsel af turneringslederen direkte til spilleren med besked om, at en gentagelse kan/vil føre til diskvalifikation.
Den normale sanktion fra klubbens side, som også kan udløses efter at der er givet en advarsel under en turnering som følge af et groft brud på god spilleropførsel, vil normalt være karantæne for deltagelse i bestemte turneringer eller i et vist antal turneringer. I grovere tilfælde kan karantænen udvides til forbud mod at spille på banen i det hele taget i en vis periode (suspension), og i yderste konsekvens kan sanktionen være eksklusion af klubben.
Inden udvalget indstiller til eller bestyrelsen fastsætter en karantæne, skal den pågældende spiller og eventuelt andre involverede have lejlighed til at udtale sig om det passerede. Endvidere skal man være opmærksom på eventuelle bestemmelser i vedtægterne om, at generalforsamlingen skal involveres, og at sanktioner kan ankes efter gældende regler til DGU / DIF. Jf. i øvrigt afsnittet i kapitel 8 om A & O`s Råd og hjælp til konfliktløsning.
Det skal understreges, at overtrædelse af klubbens ordensregler, som oftest ikke har nogen direkte indflydelse på afviklingen af turneringen. Kun i de tilfælde, hvor det fremgår af klubbens ordensreglement, at en overtrædelse medfører øjeblikkelig bortvisning, kan overtrædelsen ”begrænse” spillerens deltagelse i turneringen.
Banerekord
Turneringsudvalget bør fastsætte og bekendtgøre regler for, hvornår man vil anerkende en score som en banerekord.
Eksempel:
En banerekord anerkendes, når runden er spillet i en tællende og officiel turnering fra tee 56 for herrer og tee 48 for damer. Det skal være en bruttoscore (scratch/uden handicap)
Der er spillet til ordinære greens og uden anvendelse af lejeforbedring. Samtidig skal bruttoscoren være bedre end den eksisterende banerekords bruttoscore.
Der er én rekord for professionelle og én for amatører.
Andre elementer til overvejelse:
- Vil man registrere en tangering, eller kun når scoren overgås?
- Banerekord fra ethvert rated teested?
- Banerekord for hvert køn?
- Banerekord uanset alder (f.eks. junior)?
- Banerekord selv ved spil med lejeforbedring?
Hole-in-one
Turneringsudvalget bør fastsætte og bekendtgøre regler for, hvornår man vil anerkende et slag som en hole-in-one. Se eksempel på golf.dk – som inspiration til egne klubregler.