5G
(1) Spilleplanen
I en hulspilsturnering bruges spilleplanen til at fastlægge den samlede rækkefølge af matcher og hvilke spillere, der udgør matcherne i første runde. Spilleplanen kan opbygges på en række måder, herunder:
- Tilfældigt – spillere vælges tilfældigt og placeres i spilleplanen som valgt.
- Kvalificerende scores – spillere kan spille en eller flere kvalificerende runder. Spillerne placeres derefter i spilleplanen, baseret på deres score.
- Handicap – spillere kan placeres efter handicap, så spilleren med det laveste handicap spiller mod den med det højeste i første runde, den næstlaveste mod den næsthøjeste, osv.
- Seedning – visse spillere, som f.eks. en forsvarende mester, kan seedes på bestemte steder i spilleplanen, mens andre spillere placeres tilfældigt eller gennem kvalificerende scores.
Når kvalificerende scores bruges til at bestemme spilleplanen, bør spilleplanen arrangeres således, at de to højest seedede spillere er i hver deres række og så videre ned igennem som vist i nedenstående tabel.
For at bestemme placeringer i spilleordenen, andet end for den sidste plads, kan lige resultater i kvalifikationsrunder afgøres af:
- Den rækkefølge, hvor scores afleveres, hvor den først afleverede score, modtager det lavest tilgængelige nummer og så videre,
- Sammenligning af scorekort (matematisk metode) eller
- En lodtrækning blandt de spillere, der står lige med en bestemt score.
Når der er lige resultater om den sidste plads, kan Komitéen vælge omspil eller spille en ny runde af matcher for at reducere feltet til et lige antal spillere. Dette bør specificeres i turneringsbetingelserne.
I nogle tilfælde kan Komitéen vælge at seede den forsvarende mester. Vælger man dette, er det typisk at seede mesteren som enten første eller anden seeded. Komitéen bør også beslutte, om den vil tillade mesteren at spille i kvalifikationsrunden, og om det i så fald betyder fortabelse af retten til seedning.
a. Flere rækker (også kendt som flights eller puljer)
Mens der er mange turneringer, hvor alle spiller mod alle, er der tidspunkter, hvor en Komité kan vælge at opdele turneringen i flere rækker (undertiden kaldet flights eller puljer). Det kan være for at have spillere på samme niveau til at spille mod hinanden eller for at have flere vindere.
Sammensætningen af disse rækker kan bestemmes af handicap, gennem slagspils-kvalifikation eller ved en anden metode, der er fastlagt af Komitéen. Udvalget bør oplyse i turneringsbetingelserne, hvordan rækkerne sammensættes.
Mens rækkerne kan sammensættes efter handicap, er der intet krav om, at den resulterende turnering er en handicapturnering, da alle spillere vil have relativt samme niveau.
I en hulspilsturnering er det en god ide at have rækkestørrelser, så det ikke bliver nødvendigt at lade spillere stå over og helst en størrelse, der betyder, at alle spillere vil spille det samme antal kampe i et cupformat, f.eks. 8, 16, 32, 64 eller 128 spillere. Hvis der ikke er nok spillere til at udfylde rækken, kan spillerne stå over til anden runde efter behov. Der er ikke krav om, at alle rækker har samme antal spillere. For eksempel kan mesterskabsrækken have 32 spillere, mens de andre rækker kan have 16.
(2) Starttider og spillergrupper
Komitéen kan fastsætte starttider og grupper eller lade spillerne vælge deres egne.
Når Komitéen tillader spillerne at vælge deres egen starttid, har den samme status, som hvis starttidspunktet var fastsat af Komitéen (se Regel 5.3a).
Der er mange overvejelser i at bestemme antallet af spillere i en gruppe og intervallet mellem grupper. Ved valg af starttider og grupper er spilletempo en vigtig overvejelse. Det samme gælder den tid, der er til rådighed for spil. Grupper på to vil spille hurtigere end grupper på tre eller fire. Startintervaller kan være kortere mellem mindre grupper. Når Komitéen vælger at starte spillere på flere huller (såsom Hul 1 og 10), er det vigtigt at sikre, at spillerne ikke har en overdreven ventetid, hvis de ankommer til den anden start-tee, før den sidste gruppe er startet. Se Afsnit 4A(1) om anbefalinger til start-intervaller.
Når en hulspilsturnering spilles over en længere periode, og spillere i en match får lov til at blive enige om, hvornår de skal spille i den periode:
- Bør komitéen angive en dato og et klokkeslæt, hvor hver kamp skal afvikles.
- Bør komitéen angive, hvordan resultatet af matchen bliver afgjort, hvis spillerne ikke gennemfører matchen inden for den angivne dato, såsom at diskvalificere begge spillere eller lade spilleren, der står først eller sidst, gå videre til næste runde.
- Komitéen kan også beslutte at tillade en forlængelse af afviklingsperioden, hvis der er gode grunde til det. Hvis de gør det, er det op til komitéen at bestemme forudsætningerne og fortolke disse.
I hulspil sammensætter Komitéen spilleplanen, der viser, hvem der spiller i hver match eller viser på anden måde, hvordan matcher afgøres. Det er bedst for hver match at have sin egen starttid, men der kan være tidspunkter, hvor to kampe startes sammen.
(3) Markører
I slagspil skal en spiller eller side altid have en anden end spilleren eller et medlem af siden til at markere scorekortet. Komitéen kan angive eller begrænse, hvem der kan fungere som markør for hver spiller ved at angive, at markøren skal være en spiller i samme turnering og gruppe, en spiller med et golfhandicap eller på en anden måde.
I et format, hvor to eller flere partnere konkurrerer sammen som en side (for eksempel i en Foursome eller Four-Ball turnering), har de ikke lov til at fungere som sidens markør. Hvor antallet af sider for et partnerformat ikke er et lige antal, kan Komitéen være nødt til at finde en markør for en side, som spiller alene eller vælge at have en gruppe med tre sider.
(4) Startområder
Komitéen kan definere et bestemt område ved eller nær det første teested, hvor spillerne skal være til stede og klar til at spille på starttidspunktet (se Regel 5.3a).
Dette kan defineres af malede linjer på jorden, ved reb eller på anden måde.