Q: I henhold til Regel 3.3b(2) skal spilleren “omhyggeligt gennemgå scoren for hvert hul, underskrive scorekortet og straks aflevere det til Komitéen, hvorefter spilleren ikke må ændre på scorekortet.
Hvis spilleren bryder nogle af disse krav i Regel 3.3b er spilleren diskvalificeret”.
Hvis spilleren lader sin markør aflevere scorekortet og markøren gør det, er spilleren så diskvalificeret, hvis en medslagspiller påpeger overfor Komitéen, at reglerne er overtrådt?
Eller: Når Reglerne siger, at spilleren skal aflevere scorekortet, er spilleren da diskvalificeret, hvis en anden afleverer scorekortet?
A: Nej
Spilleren kan overlade aflevering af scorekortet til en anden, men hvis denne anden person ikke får afleveret scorekortet, så er spilleren den ultimativt ansvarlige og bliver diskvalificeret, hvis ikke scorekortet afleveres hurtigt.