Ny Undtagelse 2 i denne Regel medfører, at en bold skal genplaceres, hvis der er taget lempelse, og bolden derefter flyttes af naturkræfter til et andet baneområde. Det gælder også, hvis den ender out of bounds.

Eksempler:
Du har gennemført lempelse i det generelle område på en skråning tæt på et strafområde. Mens du forbereder dit slag, blæser et vindstød din bold ud i strafområdet.

Da strafområdet er et andet baneområde end, hvor din bold lå, skal bolden (eller en anden bold) blot genplaceres uden straf.

Det samme gælder for en bold, der efter gennemført lempelse i det generelle område, ruller ned i en bunker.