Dansk Golf Union har afsat midler til at hjælpe de klubber som deltager i Spil med-Dagen med at reklamere for deres arrangement.
Hver klub kan få 1.000 kroner i omkostningsgodtgørelse efter regning til en kampagne på Facebook i forbindelse med kampagnen til Spil med-dagen. Eneste betingelse er at klubben selv poster og booster kampagnen på Facebook. Vi hjælper meget gerne med rådgivning til målretning af kampagnen.

Idéen med den økonomisk støtte er at hjælpe klubberne til at bruge de muligheder som Facebook giver for målrettet markedsføring af en kampagne til klubbens medlemmer og deres venner.

Det økonomiske tilskud beløber sig til 1.000 kroner pr. klub. Ifølge tests vil det kunne give en dækning på omkring 20 gange det antal følgere/likes som klubben har på sin facebook side. Så en klub med fx 500 følgere vil kunne nå omkring 8.000 personer med en post, der er boostet med f.eks. 500 kr.
Ønsker klubben at få de 1.000 kr. skal du sende Dansk Golf Union (til adressen eller info@dgu.org) en regning på den post som du har valgt at booste sammen med facebook fakturaen. Det skal dog være en post i forbindelse med Spil med-Dagen.

Social Media facebook-gruppe for golfklubberne

Vi har også oprettet en Facebook-gruppe, hvor klubbernes social media-tovholdere kan dele viden og erfaringer med hinanden og hvor vi vil være behjælpelig med svar på spørgsmål og tips og tricks til brugen af sociale medier. Link til gruppen kan findes her.

Var dette nyttigt?

Ja Nej
Du har angivet, at dette emne ikke var nyttigt for dig...
Efterlad venligst en kommentar og fortæl os hvorfor? Tak!
Tak for din feedback.